Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nyt design til SA/SE (S-tog) (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 14/6 2018, 12:03 (2136 dage siden) @ Scharfenberg

Måske du burde forholde dig til de faktiske problemer som DSB kunder oplever, i stedet for at gå efter budbringeren - det ville klæde dig, men fornægtelse er jo også en tilgang til et problem, men det løser sjældent noget!!!!!!

Men, Henrik, du fornægter jo selv alle de problemer, som jernbanen - og DSB og Banedanmark - står med. Kunderne er med rette frustrerede over det meget bøvl, der har været især i maj og juni efter en ellers lovende start i januar. Men det er altså for let bare at antage, at DSB og BDK hader kunderne.


Selvfølgelig hader hverken DSB eller Banedanmark kunderne - det har jeg jo aldrig påstået, men man behandler ikke altid kunderne, ja - som kunder.

Det vil altid forekomme problemer og aflysninger - det undgår vist intet jernbaneselskab, men her kan god information løse mange problemer. Netop informationen er nok DSB største udfordring når 'togdriften driller', det virker ikke altid som om man har helt styr på hvad man nu skal gøre - og det frustrerer med god grund rigtig mange passagerer.

Et eksempel som selv er oplevet: Toget køre fra Esbjerg, toget stopper i Tjæreborg - det holder vi i ca. 45 min, hvorefter lokomotivføreren går 'i den anden ende' og køre tilbage til Esbjerg. Der blev på intet tidspunkt givet nogen form for information fra lokomotivføreren, som var eneste personale på toget. Det nærmest skriger jo til himlen, at man ikke har større respekt for sine kunder !!

Jeg kunne oprigtig godt tænke mig, at du søgte inden for banen - enten en infrastrukturforvalter eller en jernbaneoperatør - og afprøvede dine mange gode, konstruktive tiltag på virkeligheden. Men vær forberedt på, at mange af dine tiltag i virkelighedens verden ikke har gang på jord. Simpelthen fordi tingene ofte er mere komplicerede end som så. Min insiderviden siger mig, at man faktisk strækker sig meget langt for at please kunderne. Men det er altid det muliges kunst.


Jeg har godt klar over at tingene ikke altid ser ens ud 'udefra' og 'indefra', men det ændre jo ikke på, at mange kunder får en kedelig oplevelse når de rejser med tog. Mange problemer kan DSB med god grund sende videre til Banedanmark, men i mange tilfælde er DSB selv årsag til problemerne og DSB må derfor selv løse dem, men det halter desværre gevaldigt - og ja, det virker til tider som om man har opgivet - hvilket jeg dog ikke håber er tilfældet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak