Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

CD bestiller 50 Siemens Viaggio Comfort vogne (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 4/7 2018, 09:46 (2121 dage siden) @ Langelandsbanen

Alt i alt, langt bedre end noget vi har i landet ;)

Lige hér rammer du hovedet på sømmet. Fordi "toget" ikke rigtig virker i Danmark, er "alle løsninger gode, bare de er bedre end ingenting". Barren er simpelthen sat for lavt.

Jeg har faktisk kørt med Siemens Viagio vogne, og det er et rigtg godt tog, og fred være med det, hvis DSB synes det er sjovt, at købe sådan nogle.

Men helt basalt, så er der ingen klar plan for hvad Danmark vil med "jernbanen", herunder hvornår BDK skal levere hvad, og hvilken rolle DSB skal spille for fremtiden, hvor den pt gældende lovgivning forudsætter, at al skinnebåren passagertrafik på statens infrastruktur konkurrenceudsættes fra 2021. Når den nuværende kontrakt udløber skal DSB måske forsøge at vinde udbudt trafik/ køre uden kontraktbetaling i konkurrence med andre/ være et materielselskab, der skal leje ud eller slet og ret ikke eksistere længere? Det er der ingen der ved, og ingen der har besluttet endnu.

Når der ingen strategi er, risikerer man altså at træffe forkerte beslutninger.

Beslutningen om at investere en lille mia kroner i 40-56 vogne og 16 lokomotiver til et koncept, der bliver dyrere i anskaffelsespris og med højere driftomkostninger end det som konkurrenterne helt åbenlyst er i markedet for at anskaffe er altså grundliggende "forkert". Også selv om jeg da gerne sælger disse tog til DSB...

Behovet for 150 mio kr/stk togstammer til Tysklandstrafikken matcher ganske enkelt ikke det, som jeg ser er den danske jernbanes største udfordringer...

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak