Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Den danske jernbanes største udfordring? (Generelt)

af UTJ, 5/7 2018, 02:43 (2122 dage siden) @ Scharfenberg
redigeret af UTJ, 5/7 2018, 03:03

Det er jo ikke succesfuldt gennemførte enkeltprojekter der styrker den samlede jernbane.

Og 10 år, bevidst trukket ud af markedet er uhørt i andre brancher, for enhver der er begyndt på handelsskolen ved at andre kommer til hvor man trækker sig ud. Tilmed er de 10 år jo en meget længere periode, for nedbrydningen er begyndt meget før. Hvis det var fx Coop der sagde at vi nu ombygger supermarkederne i 10 år ville behovet nok blive dækket af andre.

Men jernbanen i Danmark er blot et symptom på landets kollektive digitale vildfarelse. Oven i det en fiktion om at danskere er mere effektive end alle andre i verden.

Det første har materialiseret sig i signalprojektet og rejsekortet. Det andet i at aflyse elektrificering og opfinde et togsystem med super-optimale tog som bare ikke virkede, hertil fjernelse af al anden kapacitet. De nye tog skulle være billigere end alle andre steder.

I kan selv finde eksempler indenfor andre sektorer på andre centralt oprettede digitale visioner med digitale projekter. Og eksempler på effektivisering der ikke var effektiviseringer, når det kom til stykket.

De offentliges udgifter er bare ikke blevet mindre i mellemtiden og det er spørgsmålet om Danmark overhovedet er blevet mere effektivt i de sidste 10-15 år, for effektivitetsgevinsten er hentet ved udflytning af produktion til lande der på den front har høstet en effektiviseringsgevinst. Jo Danmark har i de første år fået gevinst ved at en stor del af værditilvæksten kunne hentes til landet, men den rentier-gevinst er faldende og vil falde yderligere, hvis ikke helt forsvinde over de kommende år.

Når man så har en jernbane fyldt med særinteresser og en offentlig befordring som via særinteresser styres stramt af dogmer taber man markedsandel. Jernbanen er nu nået til det punkt hvor Flixbus kan konkurrere på landsdelstrafikken mellem landets to største byer og en bilkø på Køgebugtmotorvejen er konkurrencedygtig overfor S-tog.

Hvad kan der gøres? Jo man skal nok tilbage til at se tog og jernbaner som en forsyningsvirksomhed. Som veje, vand og el. Det vil sige at det skal virke altid, hele tiden. Hvilken udstrækning jernbanen skal have i det perspektiv er politisk. Som jernbanen er nu, er den ikke tilgængelig, for man kan ikke forvente det produkt der annonceres og heller ikke nemt regne ud til hvilken pris. Så vinder bilkøen........


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Sønderjyske jernbaneminder
Sønderjyske jernbaneminder

Uwe Hänel fortæller her om sin barndom i Sønderjylland i 1940erne og sin interesse for jernbaner. Hukommelsen fejler ikke noget, når Uwe fortæller om de forskellige lokomotivtyper, tog gennem Jernbanegade i Sønderborg, gasværket osv.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak