Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ingen tog mellem Neustadt og Puttgarten i 5 år fra 2022 (Generelt)

af steenth, 5/7 2018, 13:34 (2121 dage siden) @ andersj

Godt at Slesvig-Holsten indsætter godt materiel på strækningen/landevejen i de fem år. Det ender nok med at passagerne vil protestere når de skal tilbage til toget..


Mellem Burg og Lübeck tager det i dag 1 time og 33 minutter med regionaltog - ca. samme rejsetid får bussen. Når den nye/opgraderede bane er åben bliver rejsetiden på 49 minutter med tog, så mon ikke rejsetiden alene vil få folk tilbage til toget.

Der bliver også 4 opstillingsspor i Burg, hvilket kan tyde på at man regner med at regionaltogene vender i Burg og ikke fortsætter til Danmark - hvilket i øvrigt heller ikke vil give den store mening.

Det bliver an på hvordan øvrige trafik over forbindelsen bliver. Jeg kunne forstille mig et IC-system, som kørte uden stop Nykøbing F-Lübeck, hvor et regionaltog tager sig af Burg-Holeby-Nykøbing F nogle gange om dagen. VVM omkring landanlæg har skitse med et tog hver 4 time.. men her er Holeby sat at blive betjent af toget Hamborg-København hver anden time.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak