Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Den danske jernbanes største udfordring? (Generelt)

af Scharfenberg, 5/7 2018, 15:21 (2120 dage siden) @ Jens Hansen

Kære "Scharfenberg" fortvivl ikke, der er håb forude.

Vi bidrager alle med vores egen lille verden, vores opfattelse af verden og den måde som vi tror at verden er. Nogen har indsigt, kender fakta og det glæder jeg mig over, at få indsigt i. Og andre ved måske ikke meget, men har en holdning til, hvordan det er (opfattes) eller hvordan det skal være (drømme). Det tilfører også værdi.

Og pseudonymet "Scharfenberg" dækker jo tydeligvis over en person som ved noget om jernbanen, arbejder givet professionelt med det i DSB. "Scharfenberg" er måske endog ledende medarbejder, i hvert fald er "Scharfenberg" loyal overfor virksomheden og de meldinger som kommer herfra. Men måske er tilgangen lidt "fra bag et skrivebord".

Flere som skriver her, mig selv, men også f.eks. "Peter Christensen", "Henrik Hansen", "kme", ja vi er måske mere interesserede/engagerede brugere af jernbanen. Vi kører i togene og glædes over det. Og nogle af disse ved også meget, forstår jeg. Men vi forbandes også, når "de meldinger som kommer" siger et, men vi oplever noget andet! Når "kontrakten er overholdt", men vi står alligevel op, i et forsinket tog.

Måske er jernbanen største udfordring her og nu, at der er et voldsomt gab imellem det som kunderne oplever og det som "de professionelle" oplever?

JH

Tak for god beskrivelse og udsyn.

Men hvorfor tror du lige, at folk i branchen aldrig nogensinde tager toget, og slet ikke når de sidder bag et skrivebord?

Jeg benytter ofte kollektiv trafik og har fx selv oplevet lyntog med 1 ½ times forsinkelse, surt personale og manglende trafikinfo. Men jeg har også oplevet venligt personale, et IC4-lyntog der indhentede en forsinkelse på 15 minutter tværs over landet og lå utrolig godt i sporet, selv om den hamrede afsted med 180 km/t. Jeg har kørt med ufattelig dyr kollektiv trafik i DK og ufattelig billig.

Jernbanen er lige som resten af verden ikke sort-hvid men fyldt med nuancer. Og ja, vi har alle ret i vores forskellige oplevelser af verden, vi lever i.

Jernbanen i DK er udfordret, men jeg synes altså også, at der er perspektiv i tingene. Det er ikke kulsort det hele.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak