Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Den danske jernbanes største udfordring? (Generelt)

af UTJ, 6/7 2018, 05:05 (2119 dage siden) @ Scharfenberg
redigeret af UTJ, 6/7 2018, 05:18

Jeg tror faktisk, at vi langt hen ad vejen anskuer jernbanen og dens udfordringer på stort set samme måde. Da jeg i sin tid føjede lidt flere nuancer til den meget sort-hvide debat om IC4 her på forum, blev jeg med det samme beskyldt for udelukkende at ville forsvare DSB, IC4 og alle beslutninger truffet i den henseende. Og selvfølgelig negligere faktum. Men jeg synes bare, at vores svaghed i dette ellers oplyste samfund er, at vi er utroligt mange vidende personer, der bare drøner ud ad motorvejen med deres egen dagsorden og virkelighedsopfattelse. Og så bliver det hele bare sort-hvidt og polariserende, og der peges fingre og rynkes på næsen, og det løser ikke en dyt.

Jeg synes også, der på jernbaneforum er utroligt mange fordomme om jernbanebranchen, medarbejderne og systemet. Som om hver eneste problemstilling afføder et: Det må være (endnu) en konspiration i branchen.

.
Sikke en gang rørstrømsk ordflom. Det er som snydt ud af DSB's kommunikationsafdeling sandhedsstrøm. Men måske er det også bare spin fra en DSB-mobiltelefon eller DSB-IP vi er vidende til.

Man taler ikke jernbanen "op" ved at nævne at togene faktisk for en stor dels vedkommende kører. Det kommer togene ikke til at køre bedre af.

Du misforstår (måske bevidst, ellers er det mangel på uddannelse i institutionsteori) helt konspirationen som begreb. De færreste i dette forum anser situationen for en stor konspiration. Der er tale om interessesammenfald, gruppetænkning, særinteresser og bevidst misinformation. Det sidste er DSB som bekendt fremragende til at levere, Banedanmark er i den sammenhæng elendig.

Man behøver ikke at sætte sig sammen og udtænke en gedulgt strategi om hvordan man får jernbanen til at blive holdt nede. DSB har en interesse i at overleve og det gør man taktisk ved at placere synspunkter som fremmer DSB's overlevelse således at andre aktører kan holdes ude. Det har hidtil været succesfuldt i 20 år og DSB har dygtigt brugt et uheldigt materielindkøb til at give politikerne økonomisk benlås på i et årti. Det er helt naturligt at DSB agerer således, for sådan har man fra politisk hold ønsket sig det.

Banedanmark har sådan set ingen interesse i at der er flere operatører. Banedanmarks bevillinger bliver hverken øget eller formindsket i forhold til antal operatører. Flere tog betyder blot mere slid på infrastrukturen og kan i værste fald medføre behov for flere nvesteringer. Det seneste it-projekt (det der med signalløs signalering) har betydet at Banedanmark i stigende grad opererer taktisk overfor politikere og offentlighed. Dels ved ikke at udlevere oplysninger, dels ved kun at levere dele af oplysninger. Samtidig med at politikere bliver præsenteret for scenarier og forslag fra Banedanmark som kun i begrænset grad bliver fuldstændigt belyst. Igen Banedanmark opererer på et opdrag og gør det måske mindre dygtigt (mindre kommunikationsafdeling).

Begge organisationer har bragt sig i en situation hvor de skal købe tid til at redde sig i land med store projekter. Det går ud over jernbanen og kunderne. Det mener man at man vil spise samfundet af med i en 5-10 års periode. Nej, det er ingen konspiration, men to organisationer som har fælles interesse i at forhale. Udover de nævnte projekter er der selvfølgelig andre sager der styrker begrundelsen for forhalingsstrategierne, men det vil blive for langt at komme ind på dem her.

Og jo vi er flere her i dette forum med erfaring fra jernbanebranchen end du umiddelbart lader det se ud som om - nogle af os har formentlig længere erfaring end du har,


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak