Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Den danske jernbanes største udfordring? (Generelt)

af Scharfenberg, 6/7 2018, 08:33 (2114 dage siden) @ UTJ

Det var en kynisk udtalelse. Nu er jeg i Banedanmark og jeg er ofte med s-tog og fjerntog. Og i arbejdsrelationer er jeg også med toget, og det samme er kollegaer

.
Nej, det er ikke spor kynisk.

Men når man postulerer, at "ingen der arbejder i DSB eller Banedanmark og ingen, der forsvarer jernbanen i Danmark eller taler den op, kører selv med tog", er det baseret på uvidenhed. For der er rigtig mange der arbejder med jernbanen - også i Transportministeriet - som selv tager toget hver dag og oplever det sure med det søde.

Din udtalelse gør da bare at situationen er meget værre. Det du siger er jo at "vi har ansatte der selv bliver udsat for ringere og ringere jernbane og selv benytter den, men i flok ikke magter at gøre noget ved det".

Det er din konklusion. Min konklusion: Ansatte i branchen ved godt, at jernbanen i Danmark er udfordret, men ansatte i branchen har også så tilstrækkelig meget viden, at de godt ved, at det hele ikke er håbløst. Ansatte har i branchen et mere fyldestgørende billede af jernbanens tilstand, fordi mange af dem 1. Har et nuanceret billede af jernbanen inkl. insiderviden. og 2. Selv bruger den kollektive trafik regelmæssigt. Den kollektive trafik får ofte mange hug, fordi der populært sagt skal 10 gode rejser til at glemme 1 dårlig rejse. Til gengæld skal der kun 1 dårlig rejse til at glemme 10 gode rejser.

Det er gruppetænkningen i især Banedanmark og DSB der skal gøres op med. Individuelt bør den enkelte medarbejder hvergang rutinen trykker sindet tænke på om det eventuelt kunne gøres anderledes. Og når du står på perronen skal du tænke på hvordan den normale bruger opfatter alle detaljer, lige fra skrald på perronen til kiksede højttalerudkald og søforklaringer når toget ikke kommer til tiden.

Hvorfor tror du, at de ikke gør det? Mange medarbejdere i branchen har jo netop et nuanceret helhedsbillede af branchen. Jernbanen i dag bærer præg af investeringer (herunder manglende investeringer) foretaget for 20-25 år siden. Det ændrer man ikke bare lige på "til på mandag", som du næsten får det til at lyde. Tidsperspektivet 5-10 år er i min optik kort tid ift. jernbanen. Vi taler jo ikke om 2050. 5-10 år viser faktisk, at der fra politisk hold gøres noget ved det "her-og-nu". Men ja, hvis du forventer forbedringer allerede på mandag eller om en måned, kan du kun blive slemt skuffet.

Det er ikke synd for jer at I får kritik. Det er synd at I ikke noterer jer kritikken og fremfor alt gør noget ved det. NU. Ikke om 5-10 år.

Intet foretagende udvikler sig ved at mene at produktet er "godt nok" eller "det bedst mulige". Når man som officiel eller uofficiel virksomhedsrepræsentant står frem og forsvarer sig er det et klart og synligt symptom på at organisationen ikke magter, og heller ikke leverer et ordentligt produkt. Om man arbejder ved et skrivebord eller ude i sporet er i den sammenhæng ligegyldigt.

Igen er det din udlægning. Hvorfor tror du, at ingen i branchen gør noget? Fordi du ikke kan se forbedringer på mandag eller om en måned? Et år? Hver dag er der flere 1000 medarbejdere hos DSB, Banedanmark og Transportministeriet, der kæmper for en bedre jernbane i Danmark. Også selv om du hårdnakket påstår (tror) det modsatte.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak