Hver femte tager bussen fra Aarhus til København (Trafikpolitik)

af Scharfenberg, mandag 09. juli, 2018, 10:04 (9 dage siden) @ Jens Hansen

Nu er det jo tilsyneladende ikke en konkurrent, som er dukket op af intetheden;

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Kollektiv-Trafik/2017/11/Fortsat-va...

Der har været en (ubehagelig) vækst i hvert fald de seneste 5 år.

Jeg medgiver at Banedanmark kan være en udfordring for togfremførsel, i hvert fald i sommermåneder, men har DSB brugt de muligheder, som de har, for at skabe konkurrence, udkonkurrere busserne? Jeg hørte for en del år siden et indlæg af Jesper Lok, hvor han forklarede hvorfor jernbane var så dyr i drift. Det skyldtes blandt andet, at der skulle rigtigt meget ekstra materiel, til at køre i myldretiden mandag - fredag. Et billede i mit hoved er så, jamen så står det jo stille den øvrige tid? Kunne DSB så ikke fredag aften og i weekender køre nogle megatog, 2 lok - 10 dobbeltdækkervogne ud af København - rejs til Aarhus for 50 kr.?

Er problemet måske, at Banedanmark, IC4 og andre ting nok gør det vanskelligt, men at kulturen i DSB heller ikke er til reel konkurrence.

JH

Men det er jo netop noget tilsvarende man allerede gør: Tilbyder meget billige billetter uden for myldretiden (helt ned til 69 kr. mellem Odense og København og 1. klassesbillet helt ned til standardpris), når der alligevel ikke er så mange kunder i butikken.

Desværre havde Lok ikke den helt store fidus til Orange-billetter, muligvis fordi han var bange for at spytte for mange billetter ud i markedet, når der alligevel var kæmpe sporarbejder i øst-vesttrafikken. Ja, fjernbusserne vækstede også i årene før de store sporarbejder på Vestfyn og Østfyn, men det er tydeligt, at fjernbusserne for alvor øgede salget i 2015 og 2016, som netop var årene med totalspærringer på Fyn.

Man kan diskutere, om jernbanen er tilstrækkeligt agil. Vil man øge kapaciteten, kræver det enten en ny eller opgraderet infrastruktur og/eller nye tog. Begge dele tager tid. Til gengæld kan en busvognmand relativt hurtigt købe og få leveret en spritny bus eller leje en eventuel overtallig bus i en periode.

Jeg synes, ikke overraskende, at man glemmer at forholde sig til nogle ulemper ved fjernbusserne: Ligesom lastbiler slider de ca. 20 gange så meget på vejen som en almindelig personbil, og det er slet ikke afspejlet i den pris, de betaler for at køre i byen eller på motorvejen. Og så er der trafiksikkerheden: Tog udmærker sig ved ikke at "genere" andre transportformer. Hvornår har vi sidst hørt om et IC3-tog, der var involveret i en højresvingsulykke?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2018 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen