Hver femte tager bussen fra Aarhus til København (Trafikpolitik)

af Gæst1, mandag 09. juli, 2018, 10:49 (127 dage siden) @ Scharfenberg

Man kan diskutere, om jernbanen er tilstrækkeligt agil. Vil man øge kapaciteten, kræver det enten en ny eller opgraderet infrastruktur og/eller nye tog. Begge dele tager tid. Til gengæld kan en busvognmand relativt hurtigt købe og få leveret en spritny bus eller leje en eventuel overtallig bus i en periode.

Med DSBs MDBF projekt burde det da ellers være muligt, at finde en stribe DD-vogne og genindføre "Interegional konceptet" mellem København og Aarhus. Det er DSB selv, der har været for hurtige til at skrotte tog, og for langsomme til at indkøbe nye. I DSBs egen rapportering til Ministeriet (som ligger på dsb.dk) fremgår de ret store reserver sammen med det store antal tog på værksted.

Så sent som i 2013 var planen at de første af "Femtidens Tog" skulle være i drift i 2018. I 2011 var planen at ekstra DD vogne skulle fordoble kapaciteten i regionaltogene til og fra København.
I 2012 og 2014 har politkkerne endda bevilget penge til køb af nye DD vogne, Nye el-togsæt og senere nye el-lokomotiver, men DSB har valgt at bruge disse penge på at købe de leasede DD-vogne (dyrt) istedet eller levere pengene retur.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2018 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen