Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Indretning af tog - ICE 4 (Generelt)

af mpp, 10/7 2018, 23:54 (2114 dage siden) @ Claus Madsen

Det er en standardopstilling på alle ICE og de fleste nye IC vogne (selvom der er lidt forskel på sæderne). Der er også en del tog dernede (også de ældre ICE'er) der stadig har rigtige 4- og 6-mandskupeer selvom de desværre er ved at blive udfaset bortset fra en familiekupe. Så lidt forskelligt at vælge efter afhængig af smag.

Det er i øvrigt meget cool at man kan læse om sæderne på DBs hjemmeside (https://www.bahn.de/p/view/service/zug/ice-sitzplatzkomfort.shtml) så man ved hvad man kan forvente – og også at de lige får nævnt hvordan man har 5-10 cm mere end i busser eller fly.

Af andre kommentarer er det pudsigt at de putter bagagereolerne i midten af toget og ikke ved dørene, men det hænger nok sammen med at de fleste kufferter nu har 4 hjul og de fleste derfor hellere vil have kufferten tættere på sig.

Derudover er der lidt færre reoler på første klasse, hvilket nok hænger sammen med at dem der rejser der nok ikke har så meget med generelt og der er færre pladser i de vogne. Der er også meget mere plads til første klasse, hvilket nok er et udtryk for at DB har bedre fat i business-segmentet end DSB (også ift deres bonusprogram og lounges, hvor DSB kunne lære en del).

Jeg kørte med ICE4 fra Hannover til Hamborg i December sidste år (hvor jeg dog sad i restauranten) og min umiddelbare vurdering er at det tog nok skal blive en success for DB ligesom de øvrige ICE-tog også er det. Ganske stille og yderst behageligt tog at køre med.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak