Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tyske signaler uden lys ? (Generelt)

af laste, Aabenraa, 15/7 2018, 11:57 (2111 dage siden)

I forbindelse med en skøn sommerferie i sydtyskland, så har jeg fået kigget en del tog på blandt andet KBS 703 strækningen mellem Freiburg og Basel Bad Hbf. En fantastisk dejlig og meget traffikeret strækning. Men jeg så noget, som ikke hidtil har set på de tyske jernbanestrækninger.

På visse tidspunkter af dagen blev det grønne lys på både forsignaler og hovedsignaler "sparet" væk. Dvs istedet for grønt lys ved "kør" (HP1 & VR1), var der simpelthen ikke noget lys i signalerne. Når signalerne viste "stop" (HP0 & VR0) var der normalt rødt lys i hovedsignalerne og gult lys i forsignalerne.

Først tænkte jeg at der var tale om en signalfejl. Men da jeg efterhånden så det flere steder på strækningen, over flere dage og som sagt kun på visse tidspunkter af dagen, så må jeg konkludere at der er en mening med "galskaben".

Strækningen er udstyret med LZB, hvilket selvfølgelig betyder at lokførerne ikke er ligeså afhængig af lyset fra signalerne som på en strækning uden LZB. Men er der nogen af jer andre, der kender til dette signal fænomen i Tyskland ? Hvad ligger der bag ? Er det noget nyt ? Eller er det noget der kun praktiseres på denne strækning ?

Mvh en lidt undrende Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak