Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sporarbejde på Kystbanen - og en ny børsnotering (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 19/7 2018, 11:25 (2080 dage siden) @ Gæst19
redigeret af Henrik Hansen, 19/7 2018, 11:43

Først skrev DSB:

"Sporarbejde på Kystbanen henover sommeren

Togbusser mellem Helsingør - Hellerup/Ryparken.

Fra fredag aften den 29. juni til og med søndag den 12. august skal du med Togbus, hvis du skal rejse mellem Helsingør og Hellerup/Ryparken. Banedanmark fortsætter nemlig renoveringen af skinner og broer, så togdriften i fremtiden bliver mere stabil på Kystbanen."


Iflg. artikel fra dr.dk har mange pendlere valgt andre løsninger end togbusser under renovering af Kystbanen, specielt GoMore har oplevet en stor stigning i antal kunder.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/pendlere-vaelger-alternativ-til-...

DSB vil ikke oplyse passagertallene på Kystbanen til dr.dk, da DSB er en børsnoteret firma, iflg. dette citat fra artiklen:

'DSB oplyser til DR Nyheder, at da DSB er et børsnoteret firma, oplyser man ikke specifikke passager-tal. Af DSB's seneste årsrapport fremgår det, at der har været færre rejsende som følge af store sporarbejder på Kystbanen og Øresundsstrækningen.'

Mig bekendt har DSB aldrig været børsnoteret, end ikke engang et aktieselskab, men derimod en selvstændig offentlig virksomhed (SOV), som er underlagt de samme regler som andre offentlig virksomheder.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak