Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ingen tog Nykøbing-Rødby - men ingen information heller? (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 12/8 2018, 10:52 (2082 dage siden) @ Allan Støvring-Nielsen

Spændende diskussion Jeg forstår godt, at BDK ansatte vil forsvare beslutningen, og der har givetvis ikke været andre løsninger, indenfor de rammer man nu engang har aftalt - og der er som bekendt heller ingen konsekvens for BDK ved at undlade at køre tog (hvis BDK skulle betale togbusserne, ville man automatisk kunne "betale" en medarbejder noget mere for at undgå dette)

Det er blot uhyre sjældent, at manglende trafikstyringspersonale er skyld i reduceret drift. Dét gør denne ellers ret lille "sag" spændende at følge - herunder i særlig grad timingen....

I foråret varslede Trafikstyringspersonalets fagforening arbejdsnedlæggelser blandt trafikstyringspersonalet i "et omfang, så der stadig kunne køres tog - men ikke alle", BDK svarede med at varsle lockout for alle trafikstyringsmedrbejdere, så der "ingen tog kunne køre".

Samtidig varsles nu politisk en "beslutning" omkring Signalprogrammet, hvor det primære fokus synes at være ønsket om "plan B"-løsninger, da Signalprogrammet løber tør for penge (jvf bilag til Finansloven), og man skal være særdeles tonedøv, hvis man ikke fornemmer, at den politiske tiltro til BDKs forvaltningsevne er uhyggekig lav.

I dén sammenhæng er en "BDK omkostningsfri nedlæggelse af togdriften til Udkantsdanmark grundet personalemangel" interessant....

Mvh
Lasse (der selv i 00-erne har overtalt folk til at tage weekendvagter på "obskure" stationer, og tilsvarende selv har været "rykket ud" til stationer, hvor jeg kun kendte anlægstypen men ikke var lokalt indøvet - dengang var det dog givetvis mindre bureaukratisk end nu.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Jernbanebøger

Med gods på krogen - og andre jernbanemotiver IV

Med gods på krogen - og andre jernbanemotiver IV. Pris 290 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak