Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/8 2018, 10:49 (2075 dage siden)

Succesen med fuld trafik mellem Lunderskov og Esbjerg varede kun 5 dage - allerede på 6 dagen en alle tog aflyste mellem Vejen og Bramming.

Årsagen er en fejl i sporet ved Holsted station, hvor overkørslen denne weekend er lukket for renovering, men skulle være åben for at jernbanetrafik - det er den så ikke længere...

http://www.dsb.dk/trafikinformation/andringer-i-trafik-og-drift/andringer-i-trafik-og-d...

Som ved alle tilsvarende situationer, så er de første 2-3 timer præget at kaos, hvor der både mangler personale og de efterhånden kendte 'togbusser' som man åbenbart havde glemt at forhåndsreserverer denne weekend, da de var afsat til anden side :-)

I Vejen fik et IC4 tog præmiere som IC tog fra Vejen til Købehavn, da regionaltoget mod Esbjerg (RE3320) blev vendt i Vejen og i stedet blev til IC tog mod København (IC828)

Det er efterhånden svært at forsvarer jernbanen for passagerer mellem Lunderskov og Esbjerg. Efter en sommer præget af aflyste tog og længere rejsetid, så går der mindre end en uge, så er den gal igen - en 'Business case' på bustrafik mellem Esbjerg og København må ligge lige til højrebenet for Flixbus.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederSvenska-lok
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak