Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Aalborg-Aarhus - samme rejsetid med tog som med togbus (Generelt)

af andersj, Aalborg, 19/8 2018, 00:43 (2077 dage siden)

Når totalspærringen mellem Langå og Hobro er slut næste søndag, betyder det ikke at sporarbejdet er slut. Der vil stadig være enkeltsporsdrift på en del af strækningen, og DSB har strikket en særdeles uattraktiv køreplan sammen. Ifølge Banedanmark er der enkeltsporsdrift mellem Hobro og Fårup frem til uge 39 og mellem Randers og Fårup fra uge 39 til uge 42. Det virker til at man hos DSB blot har sagt "Enkeltsporsdrift Randers-Hobro i hele perioden" for at undgå at skulle lave 2 forskellige køreplaner.

Rejsetid normalt Aalborg-Aarhus:
IC 01:32
ICL 01:19

Rejsetid pt. med togbus Aalborg-Langå og tog Langå-Aarhus:
IC 02:05
ICL 02:06

Rejsetid fra 27. august Aalborg-Aarhus:
IC 02:06
ICL 02:07

Det kommer altså til at være 1 minut langsommere med tog hele vejen, end det gør pt. med bus og skifte mellem bus og tog. Det skyldes bl.a. at begge tog standser i Skalborg, Svenstrup, Støvring og Skørping samt nedsat hastighed. ICL har ophold i Hobro i 5 minutter og i Randers i 17 minutter. IC holder i hhv. 5 og 9 minutter. Nordjyske Jernbaners tog mellem Aalborg og Skørping er aflyst i perioden.

Rejsetiden fra Hjørring til Aarhus med direkte tog vil være 3 timer og 3 minutter. Normalt er det 2 timer og 3 minutter. Det skyldes bla. at toget har ophold i Aalborg på 16 minutter. Det betyder at toget har længere ophold på i alt 38 minutter på turen. Det svarer til at over 20% af rejsetiden bruges på at holde stille.

I starten var der meldt en noget bedre køreplan ud - jeg har en billet til den 20. september, købt den 29. juni, hvor ICL står til afgang yy:21, men nu kører den allerede xx:59. Normalt kører den yy:47.


Konklusion:
Det er godt nok for ringe at man ikke kan slå køreplanen for togbusserne. Man kunne have lavet en køreplan med kun et direkte tog i timen mellem Aalborg og Aarhus suppleret med lokale tog Hobro-Aalborg og Randers-Aarhus-(København). Istedet for at have en attraktiv forbindelse i timen, får man nu to uattraktive forbindelser.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak