Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Bonusfesten fortsætter hos DSB - Regnskab for 1. halvår 2018 (Generelt)

af Scharfenberg, 23/8 2018, 12:56 (2044 dage siden) @ kme

De fleste her på forum himler op over, hvor ineffektiv og dyr jernbanen er, men samtidig kan man kun hive sig op til at blive forarget over direktørlønninger men ikke helt almindelige lønmodtagere, som ud fra et branchegennemsnit er overbetalte.


Nu er "de fleste" noget uhåndgribeligt og jeg taler kun på egne vegne. Jeg synes bestemt heller ikke at det er rimeligt at en DSB lokofører tjener 25% (=100.000 kr) mere end en Arriva lokofører [1]. Men det er altså 25%. Direktøren i DSB tjener stadig mere hvert år selvom DSB som virksomhed er i frit fald og han tjener ikke bare 25% for meget. Læs bare dagens nyheder om DSB's 1. halvlår 2018, hvor de har tabt 200+ mio. kr. ( https://finans.dk/investor/ECE10822167/passagerflugt-saetter-sig-i-dsbs-omsaetning?ctxr... )

Det skal åbenbart belønnes at køre en virksomhed i sænk.

Nu synes jeg ikke, at man kan klandre Flemming Jensen, at alle ME-lokomotiver måtte tages ud af drift i starten af 2018. De mange omfattende sporarbejder inkl. udgifter til erstatningstransport udfordrer også DSB, men sporarbejderne er nødvendige for at fremtidssikre jernbanen. Effekterne af sporarbejder kan man heller ikke klandre Flemming Jensen. Skærpet konkurrence over Storebælt fra privatbiler og fjernbusser kan man heller ikke bebrejde Flemming Jensen. I hans tid er man gået fra at sælge 500.000 til flere end 2 mio. Orange-billetter. I hans tid er der endvidere bestilt nye tog. Husk også at DSB er forpligtet til at betale hele pendlernes kompensation, selv om DSB's andel af forsinkelsen fx kun udgør halvdelen.

Også i 2019 vil der være mange omfattende sporarbejder og i årene efter elektrificering og signalprogram. Men så begynder det efterhånden også at lysne.


[1]Man kan overveje hvorfor en lokofører skal tjene mere end en buschauffør. Tør man minde om at statsministeren tjener kr. 1.534.593,75/år (per april 2018) - altså 10% af DSB's direktør.

Bare lige for at være helt præcis tjente Flemming Jensen 6.102.000 kr. i 2017. Det svarer til, at statsministeren tjener 25 % af Flemming Jensens løn. Men pointen er selvfølgelig den samme. Det er selvfølgelig en smagssag hvem af de to, der skaber mest samfundsnytte ;-)

--
Med venlig hilsen
Scharfenberg

Kobler din kollektive trafik sammen efter bedste evne


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Lokomotivfabrikker

DSB Hs406

Jernbanebøger

Verdens bedste Ib Spang Olsen

Verdens bedste Ib Spang Olsen. Pris 180 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak