Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mange modelting (Generelt)

af Steff, 23/8 2018, 22:03 (2044 dage siden) @ Eriksdatter

Kære Eriksdatter

Først vil jeg kondolerer med din fars død.

Modeltog er en lidenskab, men desværre holder ønsker og forventning ikke altid mål med virkeligheden. Folk tror på at egen affektionsværdi = markedsprisen. Og det er det normalt IKKE!!!

Så mit forslag er, at hvis du har en du kan stole på, få ham/hende til at se på modeltoget og dan dig et overblik. Dernæst gå til en STOR modeltogsforhandler i nærheden af hvor du bor (altså en af dem der har åbent hver dag og ikke kun en dag om ugen eller over nettet) og få vedkommende til at vurdere tingene. Men forvent IKKE at du bliver rig, med mindre din far havde virkeligt sjældne ting blandt sin samling, f.eks. Märklin fra før eller lige efter krigen, bliktog, størrelserne 0 eller 1 eller ting af mærkerne FULGUREX, PHILOTRAIN etc.

Min erfaring er, IKKE henvende sig til et auktionshus med MINDRE du har noget der er VURDERET MEGET SJÆLDENT. Det er SJÆLDENT det går til vurderingsprisen og det er stort set de samme forhandlere af brugt legetøj der møder op, med mindre altså! Og så er det til salg på QXL.

Med hensyn til fotografier har du fået et udmærket svar, Industribaneklubben. Jeg vil dog tilføje Danmarks Jernbanemuseum, hvor alle i Danmark på et senere tidspunkt vil kunne få glæde af billederne. Men det kan jo være, at der her på siderne dukker en samler op der vil betale for fotografierne. Men tænk dig om først og få - igen - en du stoler på til at se på tingene.

God fornøjelse

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak