Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Odderbanen kører fra lørdag - suppleringsbusser er klar! (Generelt)

af Schienenwolf, Læsø, 24/8 2018, 18:28 (2071 dage siden) @ andersj

Aarhus Letbane skriver dags dato at man forventer meget pres på afgangene i myldretiden og at Midttrafik vil følge passagerudviklingen og evt. sætte busser ind som supplement.

http://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2018/aabning-odderbanen-og-lisbjerg/

Undskyld, men busser som supplement til en milliarddyr letbane? Jeg har i lang tid undret mig over at man ikke har købt vogne der kan koble sammen, når man tænker på hvor begrænset infrastrukturen er på både Grenå- og Odderbanen. Perronerne skulle endda være lange nok til to sæt på de "gamle" baner, fordi man jo også kørte med 2 x MQ på nogle afgange.

Når Mårslet togene begynder at køre, så har man faktisk allerede fra "dag 2" udnyttet kapaciteten fuldt ud på Odderbanen. I Bergen har man fået indsat to led mere i deres Variobahn vogne, men de var også forberedt til det.

Længere køretider, kortere tog end før, ikke hyppigere afgange, suplementskørsel med busser.... Ja, der skal åbenbart helst ikke komme for mange nye passagerer, så den kollektive trafik kan vinde terræn. Tænk sig hvis man havde indsat supplementsbusser, da Københavns metro åbnede. Nå, men når blot projektmagerene har fået en hyre, der svarer til deres sikkert høje uddannelsesniveau, så er det vel okay. Og skulle kapaciteten vise sig at være for lille i det daglige, så må pendlerne jo bare stå op - fattigrøvene, der ikke har råd til en bil at sidde i, altså.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak