Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kort historie om selvbetjente bomme (Generelt)

af kaibayer, 30/8 2018, 18:55 (2058 dage siden)

Onsdag den 29/8 begav jeg mig ud på en lille jernbanetur i det Vestjyske. Relativt lunt vejr, men ingen sol. I en periode har der jævnligt været indlæg i den lokale avis JydskeVestkysten om de selvbetjente - eller snarere - ikke betjente bomme på strækningen mellem Sig og Varde.

For god ordens skyld starter vi i Sig, hvor man måske kan ane, at det tidligere spor 1 havde sin egen andel af broen over landevejen. Meget passende hedder stationen i dag "Trinbrættet" og indeholder Sig's børnehave.

[image]

Og ved første "ubetjente" overgang røg jeg ind i et klassisk dilemma. Foran mig kørte en af beboerne ved overskæringen fint igennem overskæringen, for bommene var ikke sat for.

[image]

Da jeg vidste, at der kom tog ( ca. 18.05 ) om et øjeblik, og da en lokofører næppe ville synes godt om, at jeg stod der ved en åben overskæring, lukkede jeg begge bomme.

[image]

Og da jeg lige havde bakset de to bomme på plads, kom toget. Faktisk så hurtigt, at jeg kun med nød og næppe fik noget af det med på billedet!

[image]

Så kom der en gæst til nogle af beboerne på den anden side af overskæringen, og jeg lukke høfligt bommene op for ham. Samt besluttede mig for, at jeg ville lade dem være lukkede. Men jeg må sige, at det var tankevækkende, at ingen havde lukket bommene, selvom folk på egnen vidste, at det fornylig havde kostet 2 menneskeliv, at bommene stod åbne.

Så kiggede jeg ind på Varde station, og mon ikke denne Lint havde været involveret i ovennævnte ulykke?

[image]

Og her lige afgangen mod Niebüll fra Varde.

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak