Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB reducerer ultrafine partikler med 80 procent (Generelt)

af Skovsgaard, 18/9 2018, 10:40 (2019 dage siden)

Presse fra DSB.

Løbende tiltag omkring partikeludledningen fra DSB’s aldrende ME-lokomotiver har vist sig at have en markant effekt. DSB implementerer nu et nyt tiltag, der sammen med de tidligere tiltag kan nedbringe forekomsten af ultrafine partikler med 80 procent. Det Økologiske Råd hilser tiltaget velkommen.

Gennem de seneste fem år har DSB implementeret og afprøvet en række tiltag for at nedbringe mængden af ultrafine partikler i togene. Det seneste tiltag er udskiftning af brændstofdyser og cylinderenheder på foreløbig ét ME-lokomotiv. Ombygningen af lokomotiverne er en velafprøvet løsning. DSB forventer at have ombygget seks lokomotiver ved udgangen af 2018 og hele flåden af lokomotiver ved udgangen af 2019.

Fra 2021 begynder DSB at modtage de nye, mere miljøvenlige ellokomotiver, der erstatter de aldrene ME-lokomotiver.

Det Økologiske Råd er meget tilfreds
”Det er rigtig godt, at DSB har gennemført alle disse tiltag, der nedbringer forureningen,” siger Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd, der understreger, at det er vigtigt at fortsætte med flere og forskellige metoder til at nedbringe forureningen yderligere.

Sammenlignet med situationen for fem år siden har DSB’s løbende tiltag medført en reduktion af forekomsten af ultrafine partikler i DSB’s Dobbeltdækker-vogne med 80 procent, forklarer DSB’s miljøchef Jesper Mølgård. ”Det seneste tiltag med udskiftning af brændstofdyser og cylinderenheder på ME-lokomotiverne medfører en mere effektiv forbrænding i motoren. Vi udleder markant mindre sort røg og lugt af diesel, vi opnår en mindre reduktion af energiforbruget og en markant reduktion i forbruget af smøreolie,” forklarer han.

Fakta: Oversigt på løbende tiltag på DSB's ME-lokomotiver
DSB har løbende reduceret forekomsten af ultrafine partikler I 2013 målte Teknologisk Institut en koncentration af ultrafine partikler i DSB’s Dobbeltdækker-vogne på 370.000 ultrafine partikler inden for en kubikcentimeter.

Samtidig testede DSB et nyt filter i indsugningen til klimaanlæggene i dobbeltdækkervognene. Det nedbragte antallet af ultrafine partikler til 220.000. Filterne blev monteret i 2014.

I efteråret 2013 installerede DSB emissionskit, der renser udstødningsgasserne, så alle DSB’s 33 ME-lokomotiver har emissionskittet implementeret. Det nedbragte antallet af ultrafine partikler til 160.000.

Med udskiftningen af brændstofdyserne og cylinderenhederne reduceres partikelantallet til 70.000.

Tallene er gennemsnitstal for målinger på strækningen fra Østerport til Nykøbing F, hvor et ME-lokomotiv trækker vognene, og røgfanen lægger sig ned over vognene. Når lokomotivet skubber vognene, er partikelantallet markant mindre.

Kilde: DSB


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Hectorrail
DSB F697

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak