Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Omkostninger til infrastruktur (Generelt)

af Scharfenberg, 19/9 2018, 08:57 (2018 dage siden) @ Henrik Hansen

Det tror jeg desværre, at du har helt ret i. Man glemmer ofte, at der skal omfattende og tung kontraktstyring- og opfølgning til, når man udliciterer. De private firmaer skal endvidere skabe overskud til ejeren.


Det samme billede kan genkendes indenfor det private erhvervsliv. Jeg var for en del år siden hos en virksomhed der både købte ydelser udefra eller valgte at udfører arbejdet selv. Alene det, at man havde valget, lagde en hvis dæmper på priserne, blev de for høje, så lå muligheden altid for at udfører arbejdet selv.

For nogle år siden, valgte ledelsen at fjerne muligheden for selv at udfører arbejdet, alt skulle derfor købes ud i byen. Næsten fra den ene dag til den anden steg priserne - nu var der jo ikke noget andet valgt end at betale sig fra opgaven.

Noget af den samme mekanisme sker med stor sandsynlighed indenfor jernbaneverdenen, hvor priserne ikke længere fastsættes efter hvad en opgave koster, men prissættes i stedet ud fra hvad det er muligt at tjene på opgaven. Dertil skal så ligges en omfattende styring og opfølgning - og det er næppe billigt :-)

En andet eksempel fra det private erhvervsliv er STM-modulet, som gør det muligt for et tog at køre både på ATC- og ERTMS-strækninger. Jeg mener, det var Siemens, der på et tidspunkt satte en pris, der var ganske rimelig, lige indtil de fandt ud af, at de var eneste producent på markedet. Så fordoblede de lige pludselig prisen. Suk.

Et andet eksempel: I Danmark går to tredjedele af personskatten til sundhedssektoren. Lægerne er sikkert ganske vellønnet, portørerne ligeså, men sygeplejersker, jordemødre mv. er generelt dårligt lønnet, og så skal de løbe hurtigere og hurtigere. Samtidig med at to tredjedele af skatten går til sundhedssektoren. Der er noget, som ikke stemmer. Og så er det, at man kommer i tanke om de enorme overpriser, som private producenter tager for medicin, operationsudstyr og meget andet, som er nødvendigt for, at et sygehus kan fungere.

Det er naivt at tro, at de private leverandører på markedet for kollektiv trafik vil give kæmpe rabat, bare fordi det er offentlig servicetrafik. Og slet ikke når det blot er mindre bider af kagen, der udbydes. Et eksempel er Arriva, hvor staten vist nok i perioden fra 2003-2010 ifølge Rigsrevisionen sparede 300 mio. kr. på togdriften, fordi den var udliciteret. Lige indtil Arriva sagsøgte staten BIG TIME pga. en unøjagtighed i kontrakten. Der skal jo som bekendt hentes på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen.

--
Med venlig hilsen
Scharfenberg

Kobler din kollektive trafik sammen efter bedste evne

låst
3069 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Billige jernbane T-shirts

Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak