Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tønder-Tinglev (Generelt)

af SBRH, Tønder, 20/9 2018, 19:04 (2016 dage siden) @ tgpedersen

Tønder-Tinglev vil være interessant hvis man beslutter at bygge en Als - Fyn forbindelse med bane.


En Als-Fyn-forbindelse er der ikke opbakning til - og jeg tror heller ikke der på noget tidspunkt kommer det. Tanken er interessant og nærliggende i forhold til at sammenkoble Sydfyn og det sydøstlige Sønderjylland med Sønderborg som et kraft- og udviklingscentrum, men jeg ser det alene som et tankeeksperiment, hvad angår en jernbaneforbindelse.

Forbindelsen Tønder-Tinglev har en berettigelse - ikke set i forhold til en Fyn-Als-forbindelse, men i to andre perspektiver:

a) som et infrastrukturmæssigt bindeled mellem centerbyerne Tønder, Sønderborg og Flensborg på et snævert niveau og i større perspektiv som det store grænselands-H med Tinglev og Tønder som fikspunkter, hvor Tinglev-Sønderborg-forbindelsen er en naturlig del den nord-syd-gående jernbanetrafik på både den østlige og vestlige længdebane.

b) som en transportlinje Thyborøn-Esbjerg-Tønder-Tinglev-Padborg, der understøtter både person- og godstrafik.

Til b) er der yderligere det element, at der i Tønders nordlige industriområde er 60 ha som kan anvendes til produktions- og/eller terminalaktivitet, som er direkte forbundet med jernbane og med mulighed for udvidelse af bestående infrastruktur. Mig bekendte er dette det eneste sted på den jyske vestkyst hvor der er et ledigt industriareal af denne størrelse samlet med direkte adgang til jernbanen. En godskorridor mellem Tønder og Tinglev er således af vital betydning for etablering af virksomheder med stort transport behov i dette område. I denne sammenhæng skal også anføres at der fortsat er aktører der har interesse i at der bliver etableret en transportkorridor fra nordvest og langs den jyske vestkyst via Tønder-Tinglev til Padborg - Tønders nordlige industriområde er af interesse i denne sammenhæng.

Dette er sagt for at understrege den betydning det har for bevarelsen og reaktiveringen af jernbanen mellem Tønder og Tinglev, at denne strækning fastholdes i et større regionalt perspektiv og ikke betragtes alene som en lokal infrastruktur.

--
mvh
Søren Rødgaard Henriksen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak