Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Link til overskuelig avisartikel (Generelt)

af Schienenwolf, Læsø, 13/10 2018, 10:29 (2015 dage siden) @ SEB

Nødstoppet blev udløst af en politibetjent, der var passager i toget. Passagererne blev dog ikke øjeblikket orienteret iflg. en 20-årig passager. En udmærket oversigt:


Hvis der opstår brand i et tog er det ofte en dårlig idé at benytte nødbremsen. Man har ingen kontrol over hvor toget kommer til at holde, og det er bedre at informere personalet så lkf kan finde et passende sted at stoppe toget. Da MF 51 brændte for to år siden gik røgalarmen ved Marslev, men lkf valgte at fortsætte til Odense hvor brandvæsenet har lettere adgangsforhold og det er betydeligt nemmere at evakuere.

Hvis man alligevel kommer til at holde på åben strækning med brand i Danmark, så skal passagerene først evakueres til andre vogne, og evt. helt ud af toget når man har fået standset trafikken i et evt. nabospor. Det er nok også grunden til at passagerene ikke hørte noget lige med det samme i ICE toget, for personalet havde nok rygende travlt med at tilkalde brandvæsen og at få nabosporet spærret, så folk ikke risikerede at blive mejet ned af et 300 km/t hurtigt tog.


Kan godt forstå logikken og det hensigtsmæssige i at kontakte personalet, så de kan iværksætte det der er mest hensigtsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt i den aktuelle situation. Men hvor finder man et tog i dag, hvor der er personale man kan kontakte? Konduktørene er jo sparet væk, så der kun er lkf forrest i toget! Og hvordan kommer man i kontakt med ham/hende, så man kan fortælle om problemet? Altså sikkerheden er i dag barberet helt og TOTALT væk!!!

Ja, røgalarmer og alle mulige sensorer ved motorerne etc., som alt sammen kan aflæses af lokoføreren, når alarmen går, er naturligvis en "totalt barberet sikkerhed". Sikkerheden var meget bedre i gamle dage, da man ikke havde den slags teknik og ikke brugte brandhæmmende materialer i togene.

Dertil kommer, at der så kun er EN person til at evakuere toget - Samtidig med, at det er denne ene person der skal informere og rekvirere hjælp! Er det forsvarligt, når man tager i betragtning, hvor mange passagerer der rent faktisk kan være i blot en enkelt togstamme?

Nej, evakuering, information og rekvirering af hjælp sker ikke "samtidig". Evakueringen sker ved, at lokoføreren, når toget er bragt til standsning, ved et tryk oå en knap frigiver dørene (i den rigtige side), så de kan åbnes, samtidig med at han over højttalerne informerer passagererne om, hvordan de skal forholde sig. Det kan selvfølgelig være svært, men de fleste lokoførere kan multitaske og trykke på knappen, mens de informerer. Lokoføreren kan på sine displays se, hvor alarmen er gået, så han kan dirigere folk hen i andre vogne. På det tidspunt har han forhåbentlig forlængst alarmeret FC over radioen, så hvad skal en ekstra togmedarbejder, som i øvrigt i sådanne situationer altid befinder sig helt nede i den bagerste ende af togstammen, egentlig gøre fra eller til? Skal den pågældende måske bære alle 600 passagerer ud af toget?

At sikkerheden er barberet totalt væk er det rene vrøvl. Den er tværtimod kraftigt forbedret i moderne tog. Passagererne skal ved ildsvåde ikke længere rende rundt og lede efter en togkarl eller togkarlinde; lokoføreren kan på førerpladsen se, hvor det brænder. Da der i sin tid blev indført rygeforbud i togene havde man endda en overgang problemer med, at røgalarmerne gik og toget måtte standses, når folk røg på toiletterne. Sikkerheden har aldrig været bedre.

--
Hilsen
S

Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak