Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til overskuelig avisartikel (Generelt)

af mikedk2100, 13/10 2018, 16:57 (2021 dage siden) @ andersj

Hvis der opstår brand i et tog er det ofte en dårlig idé at benytte nødbremsen. Man har ingen kontrol over hvor toget kommer til at holde, og det er bedre at informere personalet så lkf kan finde et passende sted at stoppe toget. Da MF 51 brændte for to år siden gik røgalarmen ved Marslev, men lkf valgte at fortsætte til Odense hvor brandvæsenet har lettere adgangsforhold og det er betydeligt nemmere at evakuere.

Hvis man alligevel kommer til at holde på åben strækning med brand i Danmark, så skal passagerene først evakueres til andre vogne, og evt. helt ud af toget når man har fået standset trafikken i et evt. nabospor. Det er nok også grunden til at passagerene ikke hørte noget lige med det samme i ICE toget, for personalet havde nok rygende travlt med at tilkalde brandvæsen og at få nabosporet spærret, så folk ikke risikerede at blive mejet ned af et 300 km/t hurtigt tog.

Nu er det jo altså mennesker, og ikke døde pakker, som togene kører rundt med. Hvad myndighederne ofte ikke tænker over. Folk agerer selv. Hvis der virkelig opstår brand, så vil folk ud og væk derfra. Så de vil da naturlig flå i nødbremsen og nødåbne dørene - ligesom de gør, når et nedbrudt tog har holdt i timevis, og myndighederne ikke vil evakuere dem. Passagererne er heller ikke dumme. Selvfølgelig er der en lille risiko, hvis/når folk panikker, men de fleste kan godt regne ud, at de skal ud af den dør, hvor der ikke er spor ud for.

Mvh
Michael


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Billige jernbane T-shirts

DSB MX1004

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak