Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Artikel overskrift som ikke giver mening... (Generelt)

af mikedk2100, 14/10 2018, 09:43 (1993 dage siden) @ andersj

De eksisterende signaler mellem Fredericia og Aarhus kan ikke fungere sammen med kørestrøm. Man kan immunisere dem, men det har Banedanmark fravalgt. Så derfor bliver man nød til at vente med at sætte strøm på Aarhus-Fredericia til det nye signalsystem - ERTMS er installeret. IC4 får dog ikke ERTMS installeret, så for at IC4 kan komme på værksted i Aarhus skal der køres på de gamle signaler. Man kan heller ikke undvære IC4 før man får tilstrækkeligt mange af "Fremtidens Tog" leveret.

Er der nogen der ved, hvorfor man har fravalgt at trække IC4 fra Fredericia til Aarhus med et lokomotiv med ERTMS? IC4 skal jo ikke køre med passagerer på den strækning, det skal IC3, der jo får ERTMS. Er det fordi man synes det er for "besværligt", og så er det nemmere at udskyde installering af el på strækningen og dermed forhindre konkurrence?

Man kan jo sige, at Banedanmark burde være fløjtende ligeglade med, hvor operatøren har deres værksted. Banedanmarks opgave er at stille infrastruktur til rådighed for alle, der ønsker at køre tog. Så at DSB har kvajet sig godt og grundigt med IC4 burde ikke hindre, at der kommer el på strækningen fra Fredericia til Aarhus. Men det gør det, så jo, det er da IC4s skyld.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak