Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Jernbanedrift ctr. supersygehuse (var: Status på Togfonden) (Generelt)

af Scharfenberg, 22/10 2018, 12:18 (2005 dage siden) @ ventrikel

Selvom supersygehuse fra 2010 og frem til 2025 får mange penge fra staten - ja så trækker jernbane endnu flere penge ud af statskassen i perioden 2010 til 2030.
Alene i anlæg og udskiftning af signaler nok min 75 mia. Kr. Dertil kommer materiel.

Men er det ikke en lidt søgt sammenligning/jongleren med tal og perioder?

Jeg kunne også fremhæve, at der i perioden 1990-2010 er investeret meget lidt i anlæg af jernbaneinfrastruktur - formentlig mindre end i sygehuse. Men hvad siger det?

Man kan også sige, at i perioden 1978-1995 er der investeret meget lidt i materiel til S-banen (eneste undtagelse var nogle prototype S-tog). Men det er jo ikke det samme som, at der nødvendigvis var underinvesteret i S-tog i den periode. Det var jo bare midt i en periode, hvor togene ikke lige skulle udskiftes. På samme måde kan man heller ikke sige, at der overinvesteres i jernbanen i 2010-2030. Det er snarere udtryk for, at man har investeret utrolig lidt i jernbanen de seneste 25-30 år.

Jeg er enig i at driftmateriel kan holde i mange år indenfor jernbaneområdet. Men i princippet kan en bil også holde 20-30 år. Det vil imidlertid hverken bilister eller bilfabrikanter have at en bil skal!
Så sammenligningen er måske lidt søgt.

Det er jo netop en relevant pointe. Bilindustrien og forbrugerne ønsker ikke, at bilerne skal holde særligt længe. Det er brug og smid væk. Dårligt udnyttelse af resurserne.

Så tilbage står spørgsmålet.
Hvad får samfundet af værdi af en investering på op mod 100 mia kr. i forhold til f.eks. udbygning af bus og lastbiltransport?

Her tror jeg - desværre - at togdrift taber.
Hvor togdrift giver god mening er S-tog, Metro og pendlertog ind mod København og Aarhus.
Godstransport ville give mening såfremt vi tvang ALLE gennemgående lastbiler op på jernbane (mellem Tyskland & Sverige/Norge).

Jernbanen vinder på kapacitet, hastighed, plads og miljø. Til gengæld vinder den ikke altid på fleksibilitet. Og det koster altså at investere i et højklasset transportsystem, som jernbanen er. Man får mest ud af jernbanen, hvis der investeres i den. Ikke hvis man lader den forfalde.

I forhold til driftsudgifter kan man også spørge: Hvad får vi for pengene, når to tredjedele af al indkomstskat går til sygehusene?

--
Med venlig hilsen
Scharfenberg

Kobler din kollektive trafik sammen efter bedste evne


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak