Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Letbanen Ishøj Lyngby kan man stole på prognoser?? (Generelt)

af Niels Bak, 22/10 2018, 21:30 (1985 dage siden) @ Simon1906

Forleden dag forlød det at prognoser for passagertal viser at der slet ikke vil være så mange passagerer vil benytte den.

Nu er jeg lidt forvirret godt nok er jeg for letbaner men ikke for enhver pris, for hvis det passer at togene ikke bliver fyldt ja så skal man måske overveje det igen. Hvad syntes i her på forum kan vi stole på prognoser eller er det som statistik man kan bevise alt med tal.

Med venlig hilsen

Somon

Når man skal forstå hovedstadens letbane, så handler det mere om planloven end om det nuværende passagergrundlag. Ifølge den må større kontorarbejdspladser og andet som trækker meget trafik nemlig i hovedstadsområdet kun placeres i nærheden af stationer.

Langs ring 3 ligger en række nedslidte industriområder, som kommunerne gerne vil byudvikle med nye attraktive, højtlønnede arbejdspladser og tæt boligbyggeri (kaldet projekt Ringbyen). Det må de bare ikke med mindre, der er en station i nærheden.

Men letbanestop regnes som stationer, da den kører på skinner. Så derfor åbner letbanen for ny byudvikling i ganske store områder, og det er der rigtig mange penge og prestige i for kommunerne. At det så også kaster fremtidige passagerer til letbanen ud over den nuværende prognose er en sidegevinst, samtidig med at den reparerer på fortidens dårlige planlægning med fx at lægge Herlev Hospital på en bar mark uden ordentlige kollektive forbindelser og med en parkeringsplads, som det tager tre kvarter at komme ud af, hvis man rammer arbejdtids afslutning.

Og faktisk kan jeg ikke forstå, at politikeren ikke bare gav den begrundelse i DR's dækning (var det vist), i stedet for at lyde som en idiot ("jeg er sikker på der nok skal komme passagerer selv om prognoserne siger noget andet"), for det er jo ganske fornuftig byudviklingspolitik - byg noget ordentlig transport, og planlæg byudviklingen rundt om den.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Lokomotivfabrikker

DSB S736

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak