Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Nyt signalsystem godt modtaget oppe nordpå (Generelt)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 8/11 2018, 17:58 (1967 dage siden) @ mpp

På den måde – det er vel noget der er taget højde for i nye tog, sådan at man bare kan trække et kabel gennem et dertil indrettet rør hvis der skal etableres ny funktionalitet? Som udefrakommende virker det lidt spøjst at det giver så mange problemer at få trukket et par kabler.

De LINT tog som NJ benytter er forberedt for ETCS så derfor har der ikke været så store udfordringer med at bygge det ind i Nordjylland. Nogle af de senest leverede LINT kom vist endda med ETCS indbygget fra fabrikken.

Med IC3 er det en anden historie. Togene er 30 år gamle og ikke forberedt til ETCS. Computeren er ikke bare en laptop, men flere 19" brede "rackunits" høje "æsker" og det er mange kabler der skal trækkes rundt i hele toget. Først havde man problemer med at finde et sted at placere "apparatskabet", og fandt en løsning til sidst. Næste udfordring blev så at finde ud af hvor kablerne skulle trækkes. IC3 har kabelbakker bygget ind i konstruktionen, men der er "udsolgt".
Det er i hvertfald hvad jeg har fået ud af de frontberetninger der har været bragt her i forum.
IC4 er dømt ude af BDK ligesom ER er. Begge er på vej ud. Det er BDK der betaler indbygningen.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak