Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Jernbanebro over Vejle Fjord (Generelt)

af ventrikel, Næstved, 16/11 2018, 16:17 (1985 dage siden) @ steenth

Nu er tidsbesparelsen med en bro over Vejlefjord på 9 minutter for at spare 14 kilometer iflg VVM-redegørelsen. Derudover der med de andre projekter endnu flere minutter at spare i rejsetid. Derudover med en bedre takstkøreplan bedre mulighed for gode skiftetider, når flere tog kan mødes på kundepunktstationer.

JA - men passagerer fra Vejle bliver så forbikørt!
Og tidsbesparelsen forudsætter hastigheder over 200 km/h hvilket vi endnu har til gode herhjemme.
At den samlede tidsbesparelse kan blive større er rigtig når man medtager ALLE de andre projekter. Men herved stiger udgiften jo også! Og i lyset af de relativ få passagerer - ja så kan det næppe svare sig.

Pengene kan bruges på andre og bedre projekter som sikrer hurtigere rejsetider for især flere pendlere.
Nogle steder måske med anlæggelse af ekstra spor, andre steder med forlægning af en banestrækning og andre steder udvidelse af vejnettet. Diverse hurtigbuslinier kan også være en mulighed.

Jeg synes rigtig godt om jernbane og jernbanedrift - men vi skal fokusere på at investere på områder som kommer flest til gode og kan få flest til at benytte jernbane. Så det er pendlertog ind mod København. Dernæst ind mod Århus og i 3 række landstrafikken. Og her kan busser måske være en bedre løsning.

Timemodellen er og bliver en drøm. Der er alt for få passager til at forsvare en sådan model.

låst
2642 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak