Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Stilling - genåbning - nu med beslutningsoplæg - nultarif (Generelt)

af Schienenwolf, Læsø, 18/11 2018, 18:09 (1958 dage siden) @ Frank Poulsen

Jeg vil lige tilføje at det var helt generelt jeg startede snakken om gratis offentlig transport lokalt og regionalt. Og selvfølgelig ikke kun omkring Stilling


Okay, jeg er med på, at du ikke kun mener omkring stilling, men hvad mener du med "lokal og regionalt". Hvad er din definition på de to ord, når det drejer sig om billetter? Og den gratis offentlige transport skal vel også omfatte godstransporten?

P.S.
Hvad er det egentlige formål med, at nogle ønsker gratis transport?


Nej det skal ikke omfatte godstransporten, har intet med min tanke at gøre. Formålet skulle være at flytte mange daglige pendlere over i toget, mindske CO2 udledning, trængsel på vejene osv. Ja, det går måske lidt langsommere, men det er gratis. Derudover som sagt ved gratis sparer man alt det der hedder rejsekort, hele den organisation. Og mange mange andre funktioner... Intercity og lyntog er så op til de operatører der måtte køre de tog, hvordan de vil billitere, lidt ligesom fly vel også selv gør, der er jo ikke fælles billetsystemer osv. Flextrafik med busserne har vel også eget billetsystem osv. osv.

Fair nok. At du vil mindske trængslen på vejene til gavn for dem, der har råd til at køre i bil, synes jeg i hvert fald er prisværdigt. Det minder meget om tankerne bag betalingsringen omkring København, hvor man også forsøgte at gøre noget for de mest velstillede ved at tvinge de mindre velstillede bilister over i langsommeligere kollektiv transport. Men desværre er de høje billetpriser nok ikke det afgørende for folks beslutning om at køre i (en dyrere) bil frem for at bruge den dyre kollektive transport. Her er transporttiden alfa og omega, og den bliver ikke ændret af, at man kan rejse uden billet. Folk har kun 24 timer i døgnet og vælger derfor at betale for bilen, som jo populært sagt er blevet allemandseje, uanset hvor "gratis" den kollektive transport bliver. Mekanismen er ikke andeledes end, at mange vælger at købe fx Politiken, uanset at gratisaviserne er "gratis". Folk har deres indtægter, og ud fra disse foretager de så deres prioriteringer. Er tog og bus det hurtigste for én, er det meget sandsynligt, at man vælger bilen fra for en periode, med mindre at man også synes, at man har brug for bilen til andet end pendling.

Så formålet er ganske kort, at jeg tror at det på den lange bane faktisk var bedre samfundsøkonomisk at gøre det gratis fordi man sparer administration. Og ja, hvor går grænsen så for intercity tog og for regionaltog... Det er jo en svær balance. Men det må vi jo finde en løsning på hvis det er noget der var opbakning for. Og ja så ville man kunne rejse gratis fra Skagen til Kbh... Men med mange skift undervejs. Vil man have komforten ved at blive i samme tog, måske lidt service osv ombord, ja så må man betale.

Nej, det er ikke noget man først "finder en løsning på", efter at der er skaffet opbakning. Så blåøjede er folk ikke. Beslutninger skal træffes på et oplyst grundlag, men hvis du mener, at din idé er rigtig, så kan du naturligvis også beskrive løsningen for os nu. Det kan ikke være så svært. Fx kan jeg forestille mig, at betalingen for rejsen Skagen - København måske kan styres ved hjælp af pladsbilletten (fuld billetpris), om end jeg ikke har tilstrækkelig indsigt til at vide, om det kan lade sig gøre. Men et pladsbilletkrav for fjernrejser (ligesom booking i fly) vil i hvert fald være en effektiv måde at holde "gratisterne" og fattigrøvene uden pladsbillet borte fra togene til gavn for dem, der har råd til komforten og kan bestille plads tilstrækkelig tid i forvejen. Men hvis man forviser de gratisrejsende fra "komforttog", så går det "kollektive" jo ligesom af ideen, gør det ikke?

Og ja jeg skrev "Tror" det er bedre samfundsøkonomisk. Jeg har ikke adgang til hvor mange penge der bruges på billetadministration, maskiner, kontrol, rejsetidsgaranti osv osv osv, kontra hvor mange penge billetsalg giver. Og skulle det måske ikke gå lige op, så tror jeg stadig det ville være bedre for samfundet hvis flere daglige pendlere rykkede over i bus og tog. Men ja det er jo svært at vide når man ikke har tal og ved hvordan man skal regne det ud præcis.

Det er ellers ikke så svært. Du kan finde tal i fx DSB's og Banedanmarks årsberetninger. Her kan du år for år se overskud og underskud hos de to komponenter, der udgør hovedparten af den kollektive togtrafik i Danmark. Her kan du bl.a. se DSB's billetindtægter og også DSB's overskud er inkl. billetadministration, maskiner, kontrol, rejsetidsgaranti. Billetindtægterne tilfører betydelige beløb til DSB's drift, indtægter, men som jeg kan forstå kan undværes, siden du vil skære dem bort. Gratisprincippet kan jeg ikke se andet end vil påvirke driften i særdeles negativ retning. Ting og tjenesteydelser koster jo penge, og hvis borgerne i stedet for at købe billet blot skal betale for tingene og tjenesteydelserne over skatten, er det jo ikke gratis for andre end dem, der i forvejen ikke bidrager til statskassen. Derfor lugter ideen lidt af udbytning, synes jeg.

Med hensyn til at du "tror", så går jeg ud fra, at dette - altså troen - også gælder problemstillingerne omkring CO2. Her er der så andre, som ikke deler din "tro", som du vel har fra IPPC's klimapanel og dagspressen. At CO2 skulle være en slags forurening, der alene styrer jordens klima, er desværre ikke blevet påvist. Mange tror det, men der kan - som tidligere i klodens klimahistorie - være langt større kræfter i spil, hvilket der fortsat forskes i og bevilges penge til forskning i.

--
Hilsen
S

Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.

låst
2486 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak