Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

gratis tog - finansiering (Generelt)

af Schienenwolf, Læsø, 20/11 2018, 23:20 (1955 dage siden) @ ThomasTT

DSB billetindtægter er ca 5 milliarder. Det kunne dækkes alene ved at fjerne befordringsfradraget, hvis skattemæssige værdi ligger på samme niveau.


Jamen, lad os da endelig andet fremskynde Udkantsdanmarks endelige død ved at gøre det endnu mere omkostningstungt at bo og arbejder der, og lad os da også endelig forsøge med økonomiske incitamenter få folk til at klumpe sig sammen i endnu flere store bolig- og arbejdspladsområder, så i hvert fald fattigrøvene kan blive betjent af de vidunderlige tog og busser, mens de rige får løst deres trængselsproblemer. De har råd til at betale og vil sikkert synes godt om din idé.

En fjernelse af befordringsfradraget vil i øvrigt kun blive accepteret af vælgerne, hvis de får en tilsvarende skattelettelse som modydelse; folk vil ikke bare lade sig spise af med "gratis tog" og de kan nok også lure, at de i sidste ende selv komme til at betale for, at gøre togtransporten "gratis".

Hvad formålet med "gratis tog" så derudover skulle være, må du nok beskrive lidt nærmere. Trængselsproblemerne giver sig udslag i, at folk i bil får længere transporttid, end de mener er nødvendigt, så man løser ikke noget som helst ved at flytte trængslen et andet sted hen og give dem endnu længere transporttid i tog og bus. Tværtimod forøger man objektivt set trængselsproblemerne. Hvis dit formål er at skabe mindre trængselsproblemer, skal du gøre folks transporttider hurtigere.

Gratis tog ville betyde mange flere passagerer og derfor kræve flere tog.


Ja, det vil det nok, men det er vel ikke noget problem, for togene er jo gratis.

Alene den mulige hærvejsmotorvej koster over 20 milliarder. Hvis gratis tog kan gøre den motorvej - der reelt bare er til aflastning for e45 - overflødig, så kan der købes mange tog.


Dine mange nye tog vil jo reelt bare være til aflastning for den bestående togtrafik. For dem vil der kunne anlægges meget ny vej og skabes større transportmæssig fleksibilitet. Hvilken jernbane er det i øvrigt, der betjener hærvejsmotorvejens opland, og som du mener med dine nye tog kan forbedre transporttiden så meget, at den gør motorvejen overflødig?

DSB driftsudgifter vil også stige med flere passagerer. Men hvis man kan bruge Dansk Industris påstande om, at trængsel koster samfundet 20 milliarder om året er der meget at hente. og det tal vil endda givetvis stige.


Der er kun "noget at hente", hvis nye baneanlæg ikke koster milliarder og atter milliarder, men nye jernbaner får du fortsat ikke bygget "gratis", uanset hvor meget du slynger om dig med buzzword'et "gratis tog". Med tog og bussers i forhold til biltransport store ufleksibilitet og generelle langsommelighed vil trængsel og længere transporttider fortsat koste samfundet milliarder om året. Så du kan desværre nok ikke spænde DI's påstande for din egen (tog)vogn, med mindre du gør dine tog lige så hurtige og fleksible som bilerne. Kan du det, vil det være til gavn for borgerne og samfundet som helhed.


Gratis tog er ikke nødvendigvis vejen frem, men det er på ingen måde urealistisk. Man kan ikke bygge sig ud af stigende trængsel. Gratis busser er allerede begyndt at dukke op.


Nej, og hvad skulle gratis tog dog også være "vejen frem" for, ud over for flere tog? For de fleste mennesker er tog er ikke et mål i sig selv, og selvfølgelig kan man bygge sig ud af stigende trængsel. Det har mennesket gjort lige siden jernbanens barndom; man har anlagt dobbeltspor og forbedret kapaciteten med blokanlæg, og bygningen af dobbeltdækkertog, og senest vil man med det nye signalsystems "rullende blok", som er under bygning, kunne forbedre kapaciteten endnu mere. At du endda selv ovenfor foreslår, at man skal bygge sig ud af trængslen, gør det selvmodsigende grænsende til det gakkede samtidig at påstå, at man ikke kan bygge sig ud af trængslen. Det er da i øvrigt fint, at buschaufførerne vil arbejde gratis, når de samtidig er utilfredse med, at de dårligt har tid til en tissepause eller at spise deres madpakke.


Mon ikke du kan få et hvilket som helst forslag til at fremstå som et angreb på fattige eller andre og så gå i selvsving ud fra den selvudviklede forargelse.

Du har fuldstændig ret. Jeg bliver forarget, når folk har den erklærede hensigt at:

1. Indføre afgifter, som under betegnelsen road pricing skal afholde de, der har mindst råd, fra at have de samme transportmæssige fordele, som de, der har råd. Jeg er nok gammeldags, men jeg ser gerne en vis grad af ligestillethed og velstand blandt mine medmennesker.

2. Helt åbenlyst ikke kerer sig om, at folk skal have deres dagligdag og familieliv til at hænge sammen, hvilket for rigtig mange ikke er muligt med en forøgelse af transporttiden med 50 % eller mere, og det er vel at mærke ikke kun i Udkantsdanmark men også i hovedstadsregionen. Igen; et er faktisk mennesker, det her drejer sig om.

Javist, billigere offentlig transport er til fordel for de fattigeste, dvs. dem med den laveste levestandard. Det er dog tydeligt, at det egentlig ikke generer dig, at folk får forringet deres levestandard jf. ovenstående, men at du tværtimod gerne ser den sænket, så der bliver mindre trængsel og mere plads på vejene til gavn til dem, som har råd til at betale for at køre på dem.

Ift udkantsdanmark kan der sagtens være problematikker, men det er mere et justeringsproblem end et fundamentalt problem ved gratis/billigere tog.

Bullshitbingo.


Når jeg siger, man ikke kan bygge sig ud af trængsel er det selvfølgelig veje og biler det handler om.

Nej, det er ikke "selvfølgeligt" (udover for dig selv, naturlugvis).. Princippet gælder faktisk alle kapacitetudvidelser. Folk søger derhen, hvor de kommer hurtigst frem: fra hestevogn til tog og fra tog til bil. Der er heller ingen, det bruger brevduer længere, man sender emails.

Danmark har voldsomt udbygget motorvejene de sidste årtler.

Ja, heldigvis. Det giver mobilitet og fleksibilitet hos arbejdsstyrken. Det er noget, samfundet har brug for.

Trængslen bliver kun værre.

Ja, og trængsel giver længere transporttider til skade for arbejdsstyrkens mobilitet og fleksibilitet. Masser af tidsspild. Ikke desto mindre vil du gerne give masser af mennesker endnu længere transporttider i tog og bus, mere tidsspild, så at du mener, at trængslen skulle være et problem, tror jeg ikke en døjt på på.

Hvorfor skulle detbblive bedre med parallelmotorveje?

Fordi trængslen bliver mindre, når kapaciteteten bliver fordoblet, ligesom når man anlægger dobbeltspor eller indsætter dobbeltdækkerto på en jernbane. Der bliver bedre plads til alle og ikke kun de rige, som du så gerne vil løse "trængselsproblemerne" for.


Jernbaner har tårnhøj kapacitet og kan håndtere uendelig mange flere passagerer end for øjeblikket med en udbygning som i togfonden med enkelte linier nær de store byer. Eller for den sags skyld helt uden udbygning.

Ja, det kan de, men kun der hvor der findes stationer, så toget kan ikke løse trængselsproblemerne. Der er uendeligt mange steder, hvor der ikke er tog og masser af trængsel. Men der har vil heldigvis biler, som er hurtigere end de kollektivistiske løsninger, og veje, som i forhold til jernbaner de fleste steder er billigere at anlægge.

Desuden vil flere passagerer op til en vis grænse faktisk gøre togdriften bedre.

Ja, de steder, hvor der kører tog.

Flere passagerer skaber flere afgange til glæde for flere nye passagerer.

Nej, det er der ikke nogen automatik i. Der er masser af togafgange, der kører halvtomme rundt, selv i 20 minutters takt, ligesom der også er masser af halvtomme veje. Det er ikke udbuddet, der skaber efterspørgsel; det er behovet og transportens kvalitet. Det er derfor, at så mange mennesker foretrækker at køre i bil.

Igen, jeg foretrækker at tænke på mine medmennesker og deres trasportbehov og livskvalitet. For mig er de ikke delmængdere i kolde statistiske beregninger. Men sådan er vi jo så forskellige.

--
Hilsen
S

Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.

låst
2200 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak