Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Hurup & Bedsted - The Never Ending Story

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/4 2011, 12:01 (4759 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 13/4 2011, 12:14

Så: ”Find selv på flere spørgsmål og følg med i morgen”.

"Man er først klog, når man ved, at der er noget, man ikke ved". Så jeg må efterhånden være ved at være "klog". For jeg ved, at jeg stadig ikke ved, hvorfor navnene blev ændret.

Jeg har fundet nedenstående autoritative kilder. "Hurup" blev ændret til "Hurup Thy" 23.10.1944 og "Bedsted" bliver ændret til "Bedsted Thy" 01.01.1948 - altså "mange" år efter forvekslingsmulighederne med hhv "Øster Hurup" og "Bedsted Løgum".

Jeg havde ikke forventet, at de autoritative kilder ville afsløre hvorfor. Dén begrundelse skal nok findes et helt andet sted. Jeg tvivler på, at det nytter noget at spørge "DSB". Jeg er ikke i tvivl om, at Danmarks Jernbanemuseum har viljen til at lede efter svaret; men jeg ved, at de har vigtigere ting at bruge deres sparsomme ressourcer på lige nu. Så de slipper i denne omgang.

Men vi kan jo fortsætte vores egen efterforskning: Der er noget, der hedder "Stednavneudvalget" og dem henviser DSB ofte til, når de i "Meddelelser fra Generaldirektoratet" kundgør, at stationer ændrer navn - f.eks. da Røde-Kro ændrede navn til Rødekro.

Så nu har jeg spurgt stednavneudvalget om Hurup & Bedsted!

Stednavneudvalget har i øvrigt egen hjemmeside:

http://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/

Der er registreret ca. 25.000 autoriserede stednavne i Danmark - heraf 107 "Standsningssteder" - og netop Hurup Thy og Bedsted Thy er hos Stednavneudvalget registreret som "Standsningssteder". Så lur mig, om ikke der i Stednavneudvalgets arkiver kan findes svar på spørgsmålet. Men måske er de også underbemandet. Nu får vi se. Så "følg med i morgen".

Og mens vi så venter på svar, skal vi da ikke snydes for billeder af de to hovedrolleindehavere. Samt en billet. Billetten er i øvrigt historisk og vækker traumatiske minder hos mig, idet den stammer fra mit første forsøg på at fotografere Thybanen 15. august 1979. Ekspeditionen bestod af en kombination af "blafning" og kørsel i tog. Min rygsæk med fotografiapparat faldte af en åben varevogn, som jeg blaffede med. I rygsækken lå mit fotografiapparat med ca 30 billeder af strækningen Sjørring-Uglev. Hverken rygsæk eller fotografiapparat blev nogensinde fundet og jeg måtte derfor vende tilbage året efter og tage "de samme billeder igen".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Meddelelser fra Generaldirektoratet M. 243., 1944. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen

[image]

Meddelelser fra Generaldirektoratet M. 319., 15.12.1947. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen

[image]

Bedsted Thy 04.08.1980 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

[image]

Hurup Thy 04.08.1980 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

[image]

Billet Almex A, original størrelse: 12 x 6 cm. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder

Jernbanebøger

De danske gasværker og banerne omkring

De danske gasværker og banerne omkring. Pris 330 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak