Er helt på linje med at det indvendige skal passe til det udvendige.
At skulle skifte (næsten) hele indmaden i toget vil gøre det uvirksomt i mange år - uden den store garanti for at alt bliver 100 % korrekt.
I så henseenede kan en enkelt slutter fra eller til ikke rigtig hidse mig op.

At tilbageføre materiel til "leveringsstand" er svært (hvis overhovedet muligt), tidskrævende og hvor klogt er det samt hvor går grænsen?
Skal vi nøjes med en klat maling eller skal vi også ændre på teknikken?
Tillad mig et voldsomt tankeeksperiment:
Det kunne være morsomt at udstyre damplokomotiver med vacuumbremse (Trafikstyrelsen vil elske det )men det giver en del overvejelser omkring de tilkoblede personvogne. Skal de kun have trykluftsbremse eller vacuumbremse eller begge dele?
Når dette sammenholdes med hvilke bremsesystemer de bevarede vogne var udstyret med fra leveringen, så syntes jeg godt nok at billedet bliver broget.

Jeg mener at det norske karettog har vacuumbremse, så det er vist kun her man ikke tror på det. Visse at det svenske jernbanemuseums damplokomotiver har vacuumbremse og mange svanske damplokomotiver har dampbremse på lokomotivet - og det er det säkerhetsmedvetande folkhem ikke bange for.