Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Gæt en station - en radarstation - løsningen (Billedegætterier)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 10/7 2011, 15:22 (4671 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I har ganske ret - billederne er fra Anholt og vi er her.

Og som nævnt, har hverken bygning eller (radar)tårn noget som helst med jernbane at gøre.

Anholts "jernbaner" er nævnt i Guldvangs "bibel" side 13 og side 38-39. Da man 1899-1902 skulle bygge Anholts nuværende havn, anlagde man en smalsporet jernbane for tilkørsel af materialer - dels sten m.v. fra den gamle landingsplads ved Pakhusbugten på øens sydøstlige side dels sand fra Ørkenen, der som Nordeuropas eneste ørken dækker det meste af Anholt. Ørkenen blev fredet i 1939 og det ville i dag være utænkeligt at anlægge jernbanespor her.

Under mit ophold på Anholt boede jeg på Anholt Kro og jeg stjal mig til at affotografere nedenstående forstørrede postkort, der hang i en fin guldramme i krostuen. Postkortet viser Anholt havn under anlæg og er et par år ældre end det postkort, som er vist i Guldvangs bog på side 13.

Det fremgår i øvrigt af Guldvangs bog side 39, at den "stationsbygning", som jeg fotograferede på Anholt og som ikke er en stationsbygning, er en "havnebetjentbolig" og måske netop derfor har den fælles arkitektoniske træk med f.eks. stationsbygningerne på strækningen Bøstrup-Resenbro, hvis stationsbygninger er opført ca. 6 år senere.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Anholt havn under anlæg 1899-1902. Postkort. Bemærk tilkørsel af tipvogne midt i billedet til højre. Affotograferet fra forstørret postkort. Arkiv: Anholt Kro/Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak