Da S-toget blev indført i 1934 og Lyntoget i 1935, indførtes et nyt slutsignal, ”Særligt slutsignal for elektriske tog og for lyntogsmateriel” (signal nr. 71). Det blev beskrevet således:
”På hver side af togets bageste vogngavl rødt lys bagud. Endvidere på gavlen ved vogntaget brandgult lys bagud”.
Derfor kunne man på taget af de første lyntog af litra MS og MB (og S-tog selvfølgelig) på taget se tre lanterner med farver som beskrevet ovenfor. Det skal dog lige bemærkes, at på MB motorvognene (4-vogns lyntogene), blev den øverste toplanterne anvendt som det gule lys, når denne var bagest. Denne signalføring fik også de nye MA lyntog fra 1963, hvorfor selvfølgelig også styrevognene litra BS havde dette.
Omkring midten af 1970´erne bortfaldt det specielle signal nr. 71 og man anvendte nu kun ”Almindeligt Slutsignal” (signal nr. 69), to røde lys bagud. Derfor kan man se, at da MA lyntogene blev designmalede fra ca. 1974 ff, mistede de også den ”gule” lanterne under den store toplanterne.
Når MA lyntogene kørte som halvtog, havde den enhed der var bagest selvfølgelig tændt slutsignal nr. 71 (og senere nr. 69).
Når to halvtog blev samlet til et heltog, var det ALTID med BS vognene mod hinanden. Et heltog og et halvtog (eller et heltog) kunne også være sammenkoblet, men da KUN med MA delene op til hinanden. Altså, en MA og en BS kunne IKKE sammenkobles.
Det er korrekt at den tilbageblevne ”Sølvpil” ved DSB Museumstog har en (gul) lanterne under toplanternen på MA delen. Det skal nok tages som en langsom tilbagevenden til den oprindelige udgave (bemalingsmæssigt), når der er penge til en renovering og opmaling i DSB rød nr. 1.