Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Da IC-togene var røde og man sejlede over Storebælt (Generelt)

af OJK37, 11/11 2011, 23:30 (4543 dage siden) @ steen møller jensen

Jeg havde en "grim" oplevelse på SPROGØ på en nat-tur mod Nyborg. Det skal lige siges, at maskinbesætningen normalt bestod af maskinchef, 1. og 2. mester og 2 fyrbødere, der normalt alle var på manøvredørken ved ud og indsejling; 1. og 2. mester betjente hver sin hovedmaskine, fyrbøderne passede maskintelegrafen, mens "chefen" overvågede!!!Når der var slået "VEL" på telegrafen var der kun en mester og fyrbøder på vagt. Nå tilbage til pågældende nat; efter ca. ½ times sejllads blev der uden varsel slået STOP på begge maskiner og umiddelbart efter FULD BAK. Jeg fik stoppet den ene hovedmaskine og begyndte at omstyre den anden og samtidig kom maskinchefen og 1. mester strygende til hjælp. Efter få minutter blev der atter slået STOP – FULD FREM og derefter VEL. Hvad var der ved at ske – jo – en ny styrmand på overfarten skulle lige se, om vi var vågne i maskinen!! Han kunne have splittet maskinerne med dén manøvre og fik noget af en ”overhaling” af mc.En anden ting var så mit bankende hjerte og alle de tanker, der for gennem hovedet på mig: hvad var der ved at ske – måske kollision? og hvis der trængte vand ind, kunne man så nå at komme op fra ”hullet” osv, osv.
Ole Jørn
Og desværre må jeg skuffe: jeg havde ikke fotoapp. med på arbejde dengang.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak