Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Brug af andres billeder

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 22/11 2010, 17:42 (4875 dage siden) @ Niels Munch

Jeg har afventet en reaktion fra Jimmy men det kommer tilsyneladende ikke, så her er mine kommentarer. Det er på nettet som i resten af verden de få, der ødelægger det for de mange. Folk der kopierer materiale fra nettet og offentliggør det i andre sammenhænge kan deles i to grupper; dem der tror, at nettet er et stort tagselv bord, hvor man frit kan tage og bruge, hvad man har lyst, og dem der udmærket ved, at der som udgangspunkt er copyright på alt på nettet, men vælger at blæse højt og flot på det. Jeg har selv oplevet mine billeder fra Jernbanen.dk på andre sider på nettet og det har kostet adskillige mails frem og tilbage, før de blev fjernet. På den anden side, så skal sådan nogle kopitosser ikke ødelægge det for os andre, så selvom der utvivlsomt også fremover vil blive kopieret og brugt billeder fra Jernbanen.dk, så vil det ikke få mig til at stoppe med at lægge nye billeder online.
Hvert år kommer der mange nye mennesker på nettet - både unge og gamle - og dem må vi andre så vejlede i, hvilke regler der gælder her. At true med ikke at lægge flere billeder online, er ikke nogen trussel og går som sagt kun ud over alle os andre.
Med hensyn til, om jeg skulle skrive mere detaljerede regler for brugen af forummet, så kunne det blive et meget langt regelsæt som de færreste alligevel ville læse, så det har jeg ingen planer om. Jeg kunne dog godt tilføje følgende:
"Billeder der offentliggøres i forummet skal enten være ens egne eller fotografens tilladelse skal være indhentet".
Og for at komme tilbage på sporet, så kunne jeg godt tænke mig at høre historien bag vognene på billederne.

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

Thomas og de travle lokomotiver

Thomas og de travle lokomotiver. Pris 110 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak