Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Roeaffaldsbanen i Odense (Generelt)

af Bent Hansen, 1/12 2011, 15:47 (4529 dage siden) @ Bent

Om Odense Sukkerkogeri
Erindringer fra Odense Sukkerkogeri fra tiden omkring første verdenskrig
Min far boede i sin barndom på Vesterbro i Odense lige over for Sukkerkogeriet. Han er født 1904 og kom til banen 1921 og flyttede derfor fra stedet. Han fortalte:
Den gode jord fra de vaskede roer skylledes ud i nogle bassiner med jordvolde omkring. Om sommeren, når bassinerne skulle tømmes for jord, gravedes volden omkring dem igennem, og et tipvognsspor førstes ind i bassinerne, og den gode jord læssedes på tipvogne og kørtes ud i arealerne vest for fabrikken. Oprindeligt læssedes jorden af på de arealer ved banen mod Middelfart, hvor B 1913 senere fik baner. Efterhånden voksede fyldbanen i længden, og et område, der senere blev til kolonihaver, forsynedes med jord. Banen nåede efterhånden næsten helt ud til Friluftsbadet.

Da Svendborgbanen blev forlagt og senere Ringvejen, der skulle være den nye A 1, blev bygget, anlagdes niveaufri krydsninger med disse. Svendborg- og Fåborgbanen krydsedes senere på en bro sammen med gadeforlængelsen kaldet Falen.

På fabrikken havde man også en kalkbane, men her var sporvidden mindre på fyldbanen. Vognen med kalk skubbedes. Hjulene menes omkring 1910 at have været dobbeltflangede.

Sukkerkogeriets kul kom med skib til Odense. Ved hjælp af et kulfirmas kran læssedes kullene direkte i banevogne og kørtes til Sukkerkogeriets lager. Man præsterede hundrede vogne på en dag. derfor havde SFJ så mange åbne godsvogne. Også Dalum Papirfabrik fik kul på denne måde.

Lidt om sukkerroer. Artikel af SAG (Svend Guldvang) i Jernbaneblades julesærnummer for Fyn 1963. Artikelen er en skanning af en fotokopi fra før, man kunne fotokopiere både tekst og fotos samtidig.
Indskanning fra Bahn-Express nr. 2 fra 1985.

Vedføjet som jpg[image]-fil:
[image][image]

Ikke vedføjet på grund af forlægskvaliteten og ophavsretsproblemer:
Således forgår. Artikel af Hans Gerner Christiansen fra Jernbanebladet nr. 9 fra 1978.
Billeder fra HGC og dennes arkiv.
Billeder fra Finn Sørensen.
Indskanning af håndtegnet skitse dels tegnet efter min fars anvisninger dels efter sporplan fra Guldvang.

Selv var jeg i Odense kortvarigt i 1959 og mindes at have set tre Pedershåb-lokomotiver. Jeg fik dem aldrig fotogaferet. Da jeg igen var i Odense 1961 - 62 så jeg dem ikke mere. Derfor kunne de godt stadig have været der, og selv om jeg kun så tre, kunne der godt have været fire! Se på Roebanebogens hjemmside over lokomotiver. Her er en liste.

Også indskanningen fra Bahn-Express indeholder en fejl, der har forfulgt industribanefolket, siden D. Cole i sit hæfte, Danish Industrial Locomotives nævnte, at damplokomotivet kom til Odense 1905. Det gjorde det først noget senere. Jeg skal se, om jeg kan få fejlen rettet.

Hanomag 3195/1898. 1435 mm. 34 m². 12 atm. Nummer: 1.
1898 - 1912 Höxter Kleinbahn 1.
1912 - 1921 Indsat på Höxter Kleinbahn for Industriebahn AG, Frankfurt am Main
1921 - 1961 Odense Sukkerkogeri.
1961 Ophug hos H. J. Hansen.
Bemærkninger
Danske forskere har ment, at lokoet aldrig blev leveret i Höxter eller kom til Danmark kort efter leveringen. I 1912 var ejeren imidlertid Industriebahn Frankfurt a/M, men lokoet havde fremdeles hjemsted i Höxter. I 1918 blev lokoet trykprøvet i Paderborn stadig for Industriebahn Frankfurt a/M. På grund af verdenskrigen kom lokoet næppe til Danmark før tidligst 1921.

Hanomag 7482/1917. 1435 mm. 33 m². 12 atm. Nummer: 37.
1917 - 49 SFJ 37
1949 - 50 Odense Sukkerkogeri.
1950 - 61 Hensat for Odense Sukkerkogeri.
1961 Ophug.
Bemærkninger
Lokoet havde overheder på SFJ. Det udrangeredes fra Sukkerkogeriet allerede 1950 i følge Bay og ophuggedes muligvis derefter? Lokomotivet kunne godt være ophugget længe inden det blev afmeldt. Ofte afmeldte man først, når kedelinspektøren bankede på døren og ville inspicere.

Smalspormateriellets lister er der formentlig copyright på, så de bliver i mit arkiv.

Mvh.

Bent Hansen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak