Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Søges: Facts og fotos om HFHJ-rutebiler med bivogn (Generelt)

af Niels Munch, 13/3 2012, 20:11 (4419 dage siden) @ Søndenfjords

Rutebiler med anhænger brugtes efter krigen også af Amagerbanen og Ålborg Privatbaner.

HFHJ havde 2 rutebilanhængere fra før krigen, og de var også efter krigen uundværlige på de stærkt benyttede sommerruter. Men tiden og den øvrige landevejstrafik løb efterhånden fra disse landevejstog, der ikke var populære blandt andre trafikanter, og efterhånden som der anskaffedes større busser, blev påhængsvognene overflødige og forsvandt i 1958.

Kilde: Thomassen "Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane 1947-1972" DJK nr. 33, 1972.

Der foreligger intet om fabrikat eller fotos af disse HFHJ-påhængsvogne.

Så vidt jeg erindrer, skete der en ændring i færdselsloven således, at det efter 1962 (tror jeg nok) ikke længere var tilladt med personførende anhængere til rutebiler. Det var således også definitivt slut med "Røde Orm" ad Køgevejen.

M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak