Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Plattling Bahnhof webkamera (Generelt)

af Lars, 4/5 2012, 12:00 (4374 dage siden)

Hvis bededagsferien falder en for lang på grund af dårligt vejr, besøg af svigermor eller lignende, kan jeg - uden ansvar - anbefale et besøg på banegården i Plattling.

Bahnhof Plattling er et trafikknudepunkt i det østlige Niederbayern. Der kommer hver time tog til/fra alle retninger, og der er syv perronspor til at klare trafikken. Der er to-timers drift med ICE på vej mellem Frankfurt og Wien. Regionaltog forbinder Plattling med Landshut og München samt Passau og Regensburg. Og så er der en del godstrafik, såvel gennemkørende som standsende med en del rangering på godssporene.

http://webcam.deg.net/?a=showcam&w=showliveimage&o=pla

Banegårdens webcam er i så god kvalitet og opdateres så hurtigt, at det næsten er live-TV, og der sker en del, også på helligdagene. Kameraet er opsat på en stor silo i kanten af området, se fotos.

Kan man ikke sidde klar ved skærmen hele døgnet, er der en arkivfunktion, hvor man kan kigge lidt tilbage.

http://webcam.deg.net/?a=showcam&w=showarchivimage&o=pla&s=l

Skal der planlægges forud, kan der findes køreplaner bl.a. her:
http://www.agilis.de/tickets_und_reise/fahrplaene/fahrplaene/

--
mvh
Lars
Esbjerg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak