Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kalenderlåge nr. 13 - én mere

af Niels Munch, 13/12 2010, 19:22 (4876 dage siden) @ Per Hauberg

Hej Per,

LNJ SM 13 blev malet rød med sølvfarvet tag og mavebælte, og bagagebærerne ved fronterne blev reduceret til "kofangere". Således udrustet var den reserve for Y-togene.

På Dronningens fødselsdag (militær fridag) i 1974 besøgte jeg værkstedet i Jægersborg, men på grund af lukkervanskeligheder med mit Minolta 7s fik jeg kun taget det viste billede i remisen.

Det blev imidlertid oplyst, at skinnebussen skulle køre plantog flg. dag, hvor jeg da tog til Fuglevad, nu bevæbnet med min tidlige ungdoms Agfa CLACK 6x9. Krydsningerne i Fuglevad har jo altid gået hurtigt, så det lykkedes desværre ikke at få et ordentligt foto med både skinnebus og Y-tog. Så I må nøjes med dette solobillede:

[image]
LNJ Sm 13 Fuglevad, 17.04.1974 (nm).

Resten står her: http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=117&lokid=104 ;-) .

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak