Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Det spøger på strækningen Aalborg-Aalborg Øst (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/6 2012, 09:35 (4301 dage siden) @ lolliken

Grunden til at der ikke kan køres på strækningen er den simple at der i forbindelse med bygningen af det nye supersygehus i Aalborg Øst skal laves en bro over banen.

Der er et eller andet, der ikke "stemmer" i dette projekt. Jeg har flere gange efterlyst angivelse af, hvor på strækningen der foregår broarbejde, der tilsiger at strækningen ikke kan befares.

Det kan ved selvsyn konstateres, at der p.t. ikke foregår et sådan broarbejde. Jeg har senest gennemgået strækningen for nogle få uger siden, og der var ikke så meget som en kvart landinspektør at skue;-).

Tilbage står så den mulighed, at sporet ikke kan/må befares p.g.a. dårligt spor. Men så kunne man jo melde det ud officielt.

I dette indlæg fra 21. december 2011 anførtes bl.a.

"Fakta i denne sag er, at sporet er lukket pr. 15.12.11 pga byggeri af en overføring over banen mellem Gug og Gistrup. Lukningen vil vare til 1.7.12. Desuden har Banedanmark meddelt, at sporet først vil blive åbnet efter en renovering af spor og overkørselssignaler, pris ca. 25 mill. kr, som Aalborg Havn tager stilling til i løbet af foråret."

Lukningen skulle angiveligt blive ophævet om 12 dage. Det er jo glædeligt. Men sporet er ikke renoveret og ingen bro er bygget.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak