Bumletoget på vej gennem klitterne på Sild sommeren 1970 - et halvt år før banerne til Hørnum og List blev nedlagt.

Boganmeldelse: Slesvig-Holsten har en spændende og speciel jerbanehistorie. En ny bog fortæller om småbaner og amtsbaner i den vestlige del af delstaten.

En amtsbane er et særligt tysk fænomen. Derfor fandtes de også i Sønderjylland, hvor de blev anlagt i tysk tid, men fortsatte med at køre i flere år efter Slesvigs deling - flere steder frem til midten af 1930erne.
I Tyskland holdt amtsbanerne meget længere. I det tidligere DDR blev de ved med at eksistere med fast trafik og som offentligt transportmiddel også flere år efter den tysk-tyske genforening.
Amtsbanerne hedder på tysk Kreisbahn - eller i folkemunde i Mellem- og Nordslesvig »Æ Kleinbahn«. De blev primært anlagt i slutningen af 1800-tallet og omkring 1900 for at sikre købstæderne et handelsmæssigt opland.
Hvor man i Danmark bestræbte sig for et optimal udnyttelse af ressourcerne ved at samle alle baner i en by på samme station, var der i Tyskland tradition for at adskille privatbaner og statsbaner. I Tyskland så man mere lempeligt på privatbanernes sikkerhed og tekniske standard i det hele taget.
Amtsbanerne blev anlagt som selvstændige baner, der snoede sig rundt i oplandet uden hensyn til statsbanerne eller andre eksisterende privatbaner.

På Amrum gik skinnerne midt ud på stranden, så badegæsterne kunne blive sat af så tæt ved havet som muligt.

Zigzag-baner

Banerne blev anlagt med en smallere sporvidde - som regel 1000 millimeter sammenlignet med den gængse sporvidde på 1435 millimeter. Materialet - lokomotiver og vogne - var også lidt mere spinkelt. Alt dette gjorde banerne betydeligt billigere både at anlægge og at drive. Til gengæld var banernes linjeføring ofte meget uhensigtsmæssig, fordi alle landsbyerne skulle have en station på banerne.
Resultatet var, at de ofte kom til at løbe zigzag med store omveje, og det gjorde rejsetiden ekstra lang. Linjeføringen blev banernes første alvorlige achilleshæl i konkurrencen med privatbilismen.
Jernbaneforlaget Eisenbahn Kurier har udsendt en ny bog i serien »Deutsche Klein- und Privatbahnen«. Bind nummer 13 i serien sætter fokus på den vestlige del af Slesvig-Holsten, det vil primært sige Nordfrisland, Dithmarschen, amterne Steinburg, Pinneberg og dele af amterne Segeberg, Rendsborg-Egernførde og Slesvig-Flensborg.

En sejldrevet »Lore« på vej over skinnedæmningen fra Dagebøl til Øland (Oland) i 1964.

Små spor på Sild

Bogen er så specifik, at den meget præcist henvender sig til læsere med en interesse for jernbaner. Der er sporplaner og tekniske detaljer, men også generel kulturhistorie, som kan være af interesse for lokalhistorikere og læsere med lokalhistorisk interesse.
De lidt ældre og jernbanefreaks vil vide, at der engang gik en smalsporet jernbane fra syd til nord på den lange ø Sild - fra Hørnum over hovedbyen Vesterland og videre op til Hørnum.
Der var også små stikbaner i Vesterland og til Munkmarsk. Banen løb bogstaveligt talt gennem klitterne og sandet uden almindelig grusballast, så skinnerne nogle gange lå og svømmede i sandet. En rejse med jernbanen kunne derfor også være lidt af en sejltur, og var passagererne ikke blevet søsyge, når de kom ind med skibe til Hørnum eller List, så kunne de let blive det på den videre rejse ad landjorden. »Die Inselbahn« blev nedlagt i 1970, og de sidste år af banens levetid blev den trafikeret med en ejendommelig skinnebus, der var stykket sammen af et gammel lastbilførerhus med snude og buskarrosserier. På YouTube ligger et vidunderligt filmklip fra en rejse med den lille bane en sommerdag få måneder, før banen blev nedlagt.

Tog fra privatbanen NEG på molesporet i Dagebøl. Bagved er det færgen til Vyk på Før.

Vadehavsbanerne

En tilsvarende bane fandtes også på en anden vadehavsø, Amrum, og den beskrives også indgående i denne bog. Også et andet ejendommeligt stykke jernbanehistorie i Slesvig-Holsten er kommet med i bogen, nemlig de smalsporede vadehavsbaner, der går ud til halligerne (de små øer uden diger i Vadehavet). De bruges i dag af kystbeskyttelsen og af indbyggerne på halligerne, der har deres eget lille »lokomotiv« med siddepladser til maksimalt en halv snes mennesker. En »Lore« hedder et sådant lille tog på tysk.
Med i bogen er også kapitler om den private NordOstseeBahns nuværende skinnenet, der blandt andet omfatter »Marskbanen« fra Hamborg til Vesterland og strækningen fra Kiel over Husum til Sankt Peter-Ordning på spidsen af halvøen Ejdersted. Samt et kapitel om banen Nibøl-Dagebøl, der i dag har normalspor, men som først blev anlagt som smalsporet »Kleinbahn«.
Alle baner er righoldigt illustreret med historiske fotos, køreplaner, kort og detaljerede krøniker. Der er også nyere fotos, dog ikke i farve. Endelig er der et lille appendix til sidst i bogen med ultrakorte beskrivelser af de sønderjyske amtsbaner i de gamle Haderslev og Aabenraa Amter samt på Als, men her er de dansksprogede læsere bedre tjent med at søge den danske litteratur, der foreligger.

Gerd Wolff: Deutsche Klein- und Privatbahnen. Band 13 - Schleswig-Holstein 2 (Westlicher Teil). 352 sider, 45 euro (Eisenbahn Kurier Verlag, Freiburg).

Hans Christian Davidsen