I oktober 1994 besøgte jeg som journalist Bramming Remise og skrev en artikel i JydskeVestkysten. Jeg har søgt efter »Bramming Remise« på nettet, men kan ikke finde noget om foreningen. Jeg ved ikke, om den i mellemtiden er blevet nedlagt.

Her bringer jeg et aftryk af artiklen fra dengang med billeder fra avisudklippet. Jeg har desværre ikke længere fotograf Hans Christian Gabelgaards orginalfotos. Forhåbentlig ligger de velbevaret i JydskeVestkystens arkiver.

I fakta-noterne under artiklen oplyses, at HS 399 blev købt af stålvalseværket i Frederiksværk. Men det er ikke oplysninger, jeg har kunnet få verificeret ved research her på jernbanen.dk. Det var i sin tid en oplysning, som Bramming Remise selv kom med.

Her begynder artiklen:

ET KAPEL MED SKINNER I GULVET

I dagtimerne står HS399 og MO1829 i deres egen hvile. Men hver onsdag aften bliver der tændt op under dampens og dieselens djævle i Bramming Remise.

Af Hans Christian Davidsen

BRAMMING: De døde tog bor i Bramming Remise.
Her står et skelet af et lokomotiv. Et ådsel af en personvogn. Her er møl og mug. Råd og støv. Grønt ir og edderkopper. Rust og stål.
En forhistorisk verden. Et kapel med skinner på gulvet.
Hver onsdag aften kommer der dog liv på sidesporene.
En laborant, en hjemmegående husmor, en portør, en pensionist og en mekaniker skifter fra dagligdags tøj til møgbeskidte kedeldragter. En halv snes mennesker i alt.
Der er fodboldlandskamp i fjernsynet denne aften.
Men der er en dybere mening med tilværelsen for denne samling togtosser: MO 1829 skal gøre køreklar til et smut til Thisted. Og udenfor venter HS399 på at få damp på kedlen. Engang.

Et overdådigt frisprog blander sig med lidenskaben.

Svejseflammer, filebænke, gangværker, skruenøgler, smøreolier, dampkasser fylder remisen sammen med køreplaner og måske en enkelt hyggebajer på trappen. Mændene – og kvinden – i remisen gider ikke engang tjekke, om IC3eren kommer og kører til tiden.
»En kørende computer« kalder de IC 3’eren – mens de står for foden af en flere tons tung dieselmotor til den gamle MO 1829. Den kunne køre strækningen Bramming-Tønder på en kilometer literen.
IC 3’eren opfattes i Bramming Remise nærmest som en plastbefængt fornærmelse.

Vil man besøge Bramming Remise, er man nødt til at lunte hele vejen uden om Bramming Banegård for at nå lokomotiv-kapellet godt gemt af vejen fra de moderne billet-automater. At krydse sporene er ikke blot forbudt, men også farligt, hvis IC3-toget fra København skulle komme glidende. Lydløst. Effektivt. Uden sjæl.

Fingre på bagen

Den enlige dame i selskabet bliver truet med et par oliefingre på bagen af de hvide bukser. Det var vist husbondens måde at markere sin kaffetørst på.
- Dette her bliver en dag en stor, sort prustende fanden, lover Henning Møller og peger på et lig af et damplokomotiv, gemt under en presenning ved drejeskiven fra Joseph Vögels i Mannheim. »Patente in allen Kulturstaten«, står der på drejeskiven.
Der arbejdes efter femårsplaner i Bramming Remise. De bankende togtosser begynder i den ene ende af en personvogn, hvor bedstefar, fru Møhge og Stauning måske har siddet engang.
Og de slutter med en nylakeret vogn, der dufter af olie, pudsecreme, læder, tjære og gamle dage.
En dag skal damplokomotivet HS 399 være fuldbragt. Tøffe ud i sommerlandet til Glejberg, Ribe eller til en fødselsdag på Agerbæk Kro. Byfester, firmaudflugter og historiske ture.

Gamle Peder Madsen med piben har fyrbødereksamen og holder stadig til 40 grader i skyggen, selv om der er åbent til begge sider. Og de andre jernbaneentusiaster hopper i de gamle, sorte uniformer med det fløjne vingehjul, guldknapper og uld, der kradser i varmen.
Men før højttaleren kan skratte afgang, skal stumper byttes med andre jernbaneklubber eller kannibaliseres i egne rækker.
Ud fra gulnede tegninger kommer en dag en stor sort fanden.
»Gå ikke over sporet – der kommer tog« skal overdøves af damp og diesel.

Om Bramming Remise

• Bramming Remise er en del af Dansk Jernbane-Klub – en foreninger for jernbaneentusiaster og damp-fans. Foreningen i Bramming har en halv snes medlemmer.

• Remisen har ikke noget med statsbanerne at gøre, men lejer sig ind i bygningen for et symbolsk beløb.

• De gamle lokomotiver MO 1848 og 1829 har Bramming Remise købt for 100 kroner, da de blev udrangeret i 1982.

• Damplokomotivet HS 399 har Bramming Remise købt fra Stålvalseværket i Frederiksværk, hvor den blev brugt til at rangere godsvogne.

• Hver gang remise-folket skal ud for at køre på enten personbaner eller nedlagte strækninger, skal de melde sig i god tid til DSB i København for at få en tilladelse. DSB skal desuden have skinneleje pr. kørt kilometer, og togrejsen skal forsikres.

• Traditionelle sommerture for Bramming Remise er en tur til Ribe eller til Glejbjerg på den gamle diagonalbane til Grindsted.