Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Motormateriellet fra OHJ

af Per Salling @, 23/9 2010, 10:02 (4935 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy

Meget flotte tegninger - her som overalt ellers!

Et par småting til farverne:

MO-materiellet fra Kiel havde ganske rigtige en hvid stribe under vinduerne fra dag 1. Det kan ses på et billede i OHJ's 100-årsbog på s. 130 - her passerer hele togstammen gennem Odense på vej til levering en gang i maj 1961. Ved indførelsen af det nye "liberi" i 1989 blev den brede hvide stribe erstattet af 2 lidt smallere, men det er måske for småt til at kunne vises på den nederste af tegningerne, hvor du ellers har de nye logoer med på vognsiden.

Du har byttet om på tegningerne af OHJ 24 og 39. Nr. 24 var rød med hvid stribe fra leveringen i 1952, så det har vel været startskuddet til dét liberi i stedet for det fra 30'erne med guldstriber. Se fabriksfoto i jubilæumsbogen s. 124 - det er ganske vist i S/H, men den hvide stribe er tydelig, og kombinationen rødbrun/hvid stribe har da aldrig været brugt ... Nr. 39 kørte til gengæld rundt og så rødbrun ud med org. FFJ-litrering i nogen tid, før den blev malet om.

OHJ's Skandia-skinnebusser havde banens "våbenskjold" malet på siden ved siden af indgangsdøren i den ene ende, og det første leverede skinnebusmateriel fra 1948 (Sm 15, Sp 225 og Sb 240) var fra leveringen malet blåt forneden og sølv foroven. De blev malet om i sølv og rødt et års tid senere.

Venlig hilsen, Per Salling

[image]
OHJ MO 26 med Bl 230 eller 231 i Vig sommeren 1978


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak