DSB F 654 ved Damprundum i 2010 i nærheden af Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft, som var den sidste kunde, der benyttede havnebanen.

Tak for henvisningen til min artikel.

Jeg kan måske uddybe lidt:

På den vestlige havnebane i Flensborg var der godstrafik frem til cirka 2002. Det var rangerlokomotiver, der trafikerede strækningen med vogne til virksomheden Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft, som producerede mineryddere til det tyske Forbundsværn. Disse mineryddere blev blandt andet brugt i Afghanistan, på Balkan og af den sydkoreanske hær.

Siden har der mig bekendt ikke været nogen godstrafik på den vestlige havnebane. Den bruges dog ved særlige lejligheder, mest byfester som Flensborgs anbefalelsesværdige dampfest »Dampf Rundum«. Her kan man køre med DSBs gamle F 654 (som i dag tilhører Angelner Dampfeisenbahn i Kappeln) helt hen til dampskibet »Alexandra«, som man så går om bord i og sejler ud på Flensborg Fjord med. En oplevelse jeg absolut kan anbefale.

Den østlige havnebane har ifølge mine oplysninger ikke været i brug siden sidst i 1980erne og blev for godt en halv snes år siden afmonteret fra banesystemet. Efter flere års offentlig debat vedtog Flensborg byråd i januar i år, at begge havnebaner skal bibeholdes. Samtidig satte byrådet dog også forvaltningen til at udarbejde fremtidige koncepter for benyttelsen af banens tracéer - det vil sige gå- og cykelstier.

Der er kræfter, der arbejder for at få banerne pillet op - mest for at kunne komme af med den dominerende banedæmning, der går fra Norddeutscher Rundfunks redaktionshus helt frem til Havnespidsen. Banedæmningen har (det må man selv som inkarneret jernbaneven indrømme) en uheldig indvirkning på Flensborgs centrale byliv. De to viadukter under banen mellem Flensborgs vestlige og østlige bydel er meget generende flaskehalse.

Det er en interessant konstellation mellem byens erhvervsliv (repræsenteret gennem Industrie- und Handelskammer Flensburg) og den alternative vælgersammenslutning »Wir in Flensburg« (WiF), der indtil videre har sikret sporenes bevarelse. Erhvervslivet mener ikke, man skal udelukke, at banerne i fremtiden kan bruges af fremtidige virksomheder, og WiF arbejder fortsat for etablering af en bystation i Flensborg, så lokaltogene kan køre direkte ind til centrum. Et initiativ som også støttes af foreningen Pro Bahn.

Det sidste kædes blandt andet sammen med en genåbning af jernbanen mellem Flensborg og Nibøl. I 2008 forsøgte Flensborgs daværende overborgmester, Klaus Tscheuschner, at få genåbningen af denne stærkning med i delstaten Slesvig-Holstens trafikplan. Det lykkedes ham desværre ikke. Måske kan Flensborgs nuværende dansksindede overborgmester Simon Faber gøre endnu et forsøg. Mulighederne tegner dog ikke lyse. Argumenterne er de velkendte: Der er ingen, der har interesse i at afsætte det nødvendige beløb til en istandsættelse af strækningen. Flere steder har man også pillet skinnerne på Flensborg-Nibøl strækningen op ved jernbaneoverkørslerne og plastret dem til med asfalt.

Nedenfor følger nogle motiver fra havnebanen optaget i forbindelse med Dampfrundum.

SJ S 1916 tilhørende Angelner Dampfeisenbahn på det vestlige havnespor i Flensborg i 2006.

SJ S 1916 tilhørende Angelner Dampfeisenbahn i Kappeln.

Ruthard Ottmar leverede sit eget bidrag til byfesten Damprundum i 2007.

Dampskibet »Alexandra« på Flensborg Fjord i 2004.

En kopi af Adler-lokomotivet, Tysklands første lokomotiv, der blev sat ind på strækningen Nürnberg-Fürth. Originalen er fra 1835. Kopien her blev bygget 100 år senere. Her ses den på havnebanen i Flensborg.

Udsnit af DSB F 654 ved Damprundum i 2003.