Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

billetsælger-vid

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 11/1 2011, 16:25 (4825 dage siden) @ Niels Munch

En lige så sand historie, omend med en lidt anden slags "billet".

På Københavns Godsbanegård, Toldpakhuset (www.evp.dk/index.php?page=gb----det-sydvestlige-hjorne ) omkring ca. 1970.

En -i ordets bedste forstand- fin og nobel herre henvendte sig i DSB´s kassekontor og spurgte, om der var kommet en forsendelse (og fragtbrev) til ham.

Da herren havde en cigar i munden, havde DSB-ekspedienten (en i øvrigt også nydelig, ældre kontormand) svært ved at høre hans navn, og pludselig hørte jeg, at han sagde til herren: "Jeg skal lige hente en cigar, --så kan vi bedre tale sammen".

Som leder af kontoret, gik der en kuldegysning gennem mig !!! -- Så, nu bliver der nok "ballade", --men NEJ... Den fine herre levede ganske op til sin værdighed: "Åhhh, -det må De meget undskylde. De kan få en af mig", og så fik "vor mand" en stor fin cigar med mavebælte og det hele, og de to fik en længere samtale med masser af smil, indtil den næste kunde henvendte sig.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak