Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Skelhøje station (Generelt)

af Jørgen Østergaard @, 7/11 2013, 07:45 (3820 dage siden) @ Svend Nielsen

Uden for jernbanehistorik, men dog Skelhøjerelateret.
Niels Chr. Nielsen 1840-1926 byggede i 1866 Skelhøjgård. Selv kom han fra Kjeldbjergård i den nordlige ende af byen. Han havde flere børn, hvoraf den ældste, Svend, overtog gården og efter ham hans søn Otto, hvis søn Svend Ole i dag ejer stedet.
N.C.N.s ældste datter hed Marie, f. 1874. Blev 1895 gift med Niels P. Pedersen (Thybo). Han døde i 1916 - Hun først i 1956. De havde 10 børn og boede på et husmandssted lidt længere mod vest, udstykket fra Skelhøjgård. Deres ældste søn, Peder Thybo er Franks farfar.
Deres ældste datter, Meta ( f.1897 - d. 1971 ) var min farmor, gift 1919 med Martin Østergaard ( 1899-1975 ). Indledningsvis boede de i Viborg, men overtog i 1925 svigermoderens gård, hvor de boede sammen med hende og hendes mindste børn til de i 1933 flyttede til Skelhøje by. Franks bedsteforældre ( og forældre ) boede altid i Skelhøje.
hilsen

Jørgen Ø.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Davinde grusgrav (Hans Jørgensen & Søn)
Davinde grusgrav (Hans Jørgensen & Søn)

Entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn gravede i næsten 100 år grus i en lang række grusgrave rundt om Odense. Den største lå i Davinde, hvor en stor spandekædegravemaskine fyldte smalsporede tipvogne på 4 spor.

Læs mere

Jernbanebøger

Ib Spang Olsens bedste

Ib Spang Olsens bedste. Pris 220 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak