Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Københavns første banegård (Generelt)

af Egestal, 25/2 2014, 19:08 (3710 dage siden)

Dette er mit første inlæg i dette forum.

Jeg arbejder på en illustreret oplæsningsbilledbog for børn og jernbaneentusiaster. Titlen er Odin Danmarks første lokomotiv. Det er en fortælling om åbningen af jernbanen mellem Roskilde og København. Jeg forholder mig nogenlunde til de virkelige hendelser som beskrevet i dette website og andre steder.

Jeg afviger dog fra virkeligheden ved at forestille mig at Københavns første banegaard er færdigbygget ved åbningen af banen.

Jeg er i gang med en 3d model af den første station i København (se foto). Jeg vil gerne høre om der er nogen som kender de oprindelige farver af bygningen? Jeg har anskaffet bogen Københavns Banegårde som er skrevet af John Poulsen. I bogen er der en farvetegning på bagsiden hvor træværket er brunligt - kan være brun maling eller nøgent træværk. I samme bog er der et s/h billede at et maleri af stationen fra omkring 1850. Billedet har hængt i DSB's hovedkontor men er forsvundet.

Er der nogen der kender til en farve-affotografering at billedet?
Det ville være mærkeligt hvis det ikke er blevet fotograferet i det kontor hvor det har hængt. Evt fra en årsberetning eller en fest, eller fra et møde...

[image]
Der er lang vej endnu - tårnene er for brede skal laves smallere.
Jeg er også i gang med tolvkanten - leder efter billeder - gerne indefra. Samt lokoremisen fra Roskilde...

Al hjælp er velkommen :-)

mvh
Carsten E. Thuesen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Højbygaard Sukkerfabrik
Højbygaard Sukkerfabrik

Sukkerfabrikken Lolland blev opført i Holeby i 1872. På grund af uheld og en ringe økonomi, gik fabrikken konkurs i 1877 og genopstod med nye ejere som Højbygaard Sukkerfabrik. Her er historien og billederne fra fabrikken med de mange smalsporslokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak