Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Game of Trains ny sæson (Jernbanen i dag)

af Lars, 8/4 2014, 19:48 (3642 dage siden)

Det er åbenbart galt igen med fund af revner i IC4.

Da jeg skulle en tur med toget fra Esbjerg til København her til morgen, blev Århustoget - et IC4 sæt - som skulle afgå lidt før mit tog, stående, og det blev annonceret, at "toget i spor 2" ikke kørte videre. (Arriva huggede så spor 1, og toget til København måtte afgå fra spor nul).

Om det var på grund af revner, ved jeg ikke, men det er efterhånden sket tit, at IC4 har nægtet at flytte sig.

Til gengæld kørte det IC4 sæt, som kørte Lyn fra Odense til København, uden problemer (bortset fra at der vist skulle have været to sæt i toget...).

Det lyder selvfølgelig godt for DSB, at der er 57 køreklare sæt og kun behov for 19 i køreplanen. Men hvis der pilles et sæt ud om dagen, kan vi jo tælle ned.

Mon ikke de tog forsvinder til de evige skrotmarker, så snart der er noget at sætte i stedet?

Næste episode kommer nok snart.

--
mvh
Lars
Esbjerg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak